Adventskalender for par, 2020

Adventskalender for par, 2020

I år har jeg lavet en hjemmelavet adventskalender til farmand. Fokus er på parforholdet med ekstra kærlighed og forkælelse til ham.

Det gik op for mig, hvor meget tid vi faktisk plejede at bruge på hinanden, nu hvor vi har vores søn, som vi bruger det meste af tiden på.
– Og selvom han er vores ønske baby og det simpelthen er så dejligt, at have ham. Så skal vi også huske, at vi er mere end mor og far. Vi er stadig mand og kone. Så kan det godt være vi ikke kan bruge timevis i hinandens arme, men vi kan stadig så meget andet, og det har denne adventskalender til farmand fokus på.

 

 

Step 1: Kalenderen

Helt basic, så skal gaverne jo pakkes ind. Fire pakker i en eller anden form.

Jeg brugt fire æsker fra de Goodiebox, jeg har modtaget. Dem har jeg malet med en rest guld maling, jeg havde liggende, fra da jeg malede E’s ramadan kalender sidste år. Jeg har brugt en limpistol til at lime æskerne sammen, oven på hinanden. Til sidst har jeg bundet et rødt bånd om alle æskerne. Det glemte jeg dog at få med på det færdige billede.

 

 

 

Andre kreative ideer til indpakning kan være fire gaveæsker med silkepapir i og gavebånd omkring. Det vil kunne gøres for max 60kr hvis du fx handler det i Bilka eller i Søstrene Grene.

Du kan også gå på jagt efter de billige julesokker med motiv, som supermarkederne forhandler. Så kan hver sok indeholde en gave. Der er mange muligheder!

 

 

Til at markere de fire søndage i advent har jeg brugt fire manillamærker og små klemmer.

Hvert mærke har jeg dækket med universal lim og drysset rødt glimmer på. Når limen var tør, har jeg skrevet tallene 1 til 4 med ovenpå, med samme type lim og drysset guld glimmer på.

Jeg har sat kortene fast på skufferne med små klemmer.

Alt det jeg har brugt er rester fra alt muligt andet krea, vi har lavet herhjemme i løbet af året, som jeg bare gemmer i en stor kasse.

Step 2: Indpakning af gaver

Det fine ved Goodieboxene er, at hver box indeholder silkepapir, der matcher mønsteret i boxen. Det giver sådan et luksuriøst udtryk. Jeg har lukket silkepapiret rundt om indholdet i boxen med et klistermærke.

Gaverne har jeg pakket ind i gavepapir som vi alligevel har købt til julegaverne. Jeg har sat et til-og-fra-kort på hver gave med en lille ledetråd om gavens tema.

 

Step 3: Indhold

 

Jeg har lavet det sådan, at hver box har et tema og indeholder en gave og et brev, der hører med til gaven.

Denne søndag i advent var temaet “I parforholdets navn”.
Jeg havde skrevet et personligt brev til farmand med en lille kærlighedserklæring og ja, en masse ord i den romatiske afdeling.

Gaven denne søndag i advent var et kortspil med fokus på parforholdet. Spillet hedder 52 weeks of romance og går ud på, at vi i hele 2021 skiftes til at trække et kort hver uge. Jeg trækker først, fordi det jo er en gave til farmand, og jeg har så en uge til at udføre det, der står på kortet, for farmand. Næste uge trækker farmand et kort, og har så en uge til at udføre sin opgave for mig.

Resten af gaverne er en lidt mere i voksen-kategorien, så dem går jeg ikke lige i detaljer med.
Du kan jo selv vælge temaet til din kalender – det kan være 100% romantik og røde roser. Det kan være noget forkælelse i form af små wellness gaver hver søndag eller noget helt tredje?

Så nu står der en fin lille adventskalender og venter på at blive åbnet inde på farmands kontor. Jeg glæder mig så meget til at han åbner gaven næste søndag. Så får jeg mange point på kone-kontoen, ved jeg!

Giver i hinanden adventskalender hjemme hos jer?
Og hvad giver i?

 

 

Tak fordi du læser med!
Glædelig søndag i advent.

 

Kh Alexandra