Anmeldelse Ticket To Heaven skoletaske

Anmeldelse Ticket To Heaven skoletaske

Til Elouizas skoleår i 2. klasse har hun fået en skoletaske fra Ticket To Heaven.
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at hun skulle have en ny skoletaske før næste år, men hun ønskede sig en skoletaske i lidt mere “stor pige farver”, som hun så fint kalder det herhjemme.

Jeg kunne gå med til en ny taske, fordi jeg savnede, at der var plads til drikkedunken på siden af tasken, efter alle de uheld vi har haft med vand i madpakkerummet og lidt mere plads til madpakken. Desuden synes jeg hendes Ergobag taske – på trods af den lækre kvalitet – var meget stor og tung, i forhold til hvor lidt hun skal bære den på ryggen og ift hvor lidt indhold hun havde i tasken. Jeg er ret sikker på at Ergobag’en i sig selv, var tungere end indholdet i skoletasken 🙂

 

 

Design

Skoletasken fås i mange virkelig flotte design både til piger og drenge, med skønne motiver. Tasken fås både i den oplysende pink farve, og i mere nedtonede nuancer som den mørkeblå, som E har valgt.
Igen er motivet uden print fra de nyeste trends, men med et simpelt blomstermønster som dette, eller de klassiske stjerner, som på andet tøj fra Ticket To Heaven, og taskens design er på den måde tidsløst.

 

Kvalitet

Når først man har haft fingrene i en Ergobag, så føles ingen skoletasker lige så gode i kvaliteten, det kan jeg lige så godt afsløre, til alle jer, der har haft en ergobag i hænderne.

Og faktisk synes jeg, at kvaliteten af denne taske fra Ticket To Heaven virker til at være i den lave ende af kvalitets-skalaen, på trods af, at prisen er 749kr for en taske.
Vi fandt dog Elouizas på tilbud hos Jollyroom.dk.

Der hvor man især mærker forskel på kvaliteten er lynlåsene. De virker meget skrøbelige og som nogle, der hurtigt kan gå i stykkert. Brystremmen og skulderstropperne er kun udstyret med det absolut nødvendige, så jeg ville ikke anbefale tasken til et barn, der skal bære på den meget – fx ved cykel eller længere offentlig transport til skole.

Rygpanelet er i og for sig fint og gør det, som det skal. Det er stift så bøger og andet indhold ikke stikker i ryggen og det har puder, der støtter ryggen.

Selve materiale/stoffet som skoletasken er lavet af, virker også ganske glimrende i kvalitet.

Jeg ved, at der er mange piger i Elouizas klasse, der har denne taske. Og jeg har set dem i garderoben i flere skoleår i træk, hvilket er grunden til jeg tænkte, at tasken nok skulle kunne holde et par skoleår. Så de formår altså alligevel at holde til det de skal, på trods af kvalitetsforskellen fra ergobag’en.

 

 

Funktion

Skulderstropperne kan indstilles og brystspændet kan spændes.

Tasken indeholder flere små rum, lomme til skoleskema, og en inddelingslomme til at kunne placere tunge ting bagerst.

 

Facon og vægt

Den her taske vinder point på, at den er dejligt let af en indskolings-skoletaske at være. For en gangsskyld synes jeg, at der er overenstemmelse mellem mængden af skoletaske og mængden af indholdet i tasken.

 

Madpakkerum

Tasken har et særskilt madpakkerum, som er isoleret og holder madpakken kølig.
Drikkedunken opbevares på siden af tasken, hvilket jeg synes er et kæmpe plus!

 

Accessories

Ved køb at tasken medfølger en gymnastikpose, der kan klipses på tasken, en madkasse og en drikkedunk.
Igen synes jeg ikke, at der er så meget at komme efter. Gymnastikposen er ultratynd og drikkedunk og madkasse er bare ikke særlig god kvalitet. Vi bruger madkassen til Elouizas 10-mad, men drikkedunk og gymnastikpose har vi erstattet. Gymnastikposen bruger vi så i garderoben i skolen, til hendes badetøj.

 

 

Alt i alt er det en ganske fin taske. Den vinder masser af point på dens lethed, den stor madpakkerum og det separate rum til drikkedunken!
Jeg synes tasken er ganske fin til den pris, jeg har givet for det. Jeg købte både taske og penalhus til omkring 500kr inkl. fragt. Jeg havde nok aldrig givet den fulde pris for tasken.

 

. . .

 

Tak fordi du læser med!

Kh A