Barnets bog – Første skoledag

Barnets bog – Første skoledag

I samarbejde med Prik&Streg

 

En af de helt store begivenheder, jeg har været med til, i Elouizas liv, var hendes første skoledag.

Det var en virkelig særlig dag, og jeg kan stadig huske den store “forældre følelse”, som boblede inden i mig. Det kom bag på mig, hvor rørt jeg faktisk blev over denne dag. Men på det tidspunkt, havde jeg også været den del af Elouizas liv i over halvdelen af hendes levetid, og hun var efterhånden blevet som min egen datter, for mig.
Så ja, det var med meget kærlighed i hjertet og en rigtig stolt følelse, at jeg kunne udfylde de her sider.

 

 

 

 

 

Siderne giver plads til at udfylde nærmest alt omkring dagen – både første klasselærer, hvilken klasse, skolens navn, dato og en beskrivelse af første dag.
Der er også plads til at beskrive hvordan en dag i skolen ser ud og barnets yndlingsfag.

I det lidt sjove hjørne, er der plads til at udfylde hvilket sæt tøj barnet havde på første skoledag og hvilken skoletaske barnet havde.

Elouizas første skoledag lå i mors uge. Så vi havde ikke muligheden for at gøre noget særligt ud af første skoledag med hende, udover den tid, hvor vi var i skolen.

Det gjorde vi så i stedet, da hun startede i 1. klasse, hvor vi havde været ude og købe et fint sæt tøj og en ny skoletaske til hende.

Jeg har skrevet begge minder ind i bogen.

 

 

 

 

Da jeg var barn gjorde min mor altid meget ud af skolestarten. Vi var i boghandlen og købe nye ting ind til penalhuset og når vi trængte, fik vi også en ny skoletaske.

Jeg har videreført traditionen lidt til Elouiza.

Så når vi har Elouiza ved årets skolestart, finder vi et nyt sæt tøj til første skoledag og fylder penalhuset op med nye blyanter og farver. De gamle bruger vi så herhjemme, når vi lavet lektiecafe.

Elouiza faktisk en nye skoletaske igen i år. Jeg er stadig helt vild med den ergobag skoletaske, vi købte til hende sidste år. Men jeg savnede, at der var plads til drikkedunken på siden af tasken, så den var adskilt fra bøgerne. Og så savnede jeg lidt mere plads til madpakken, da de skal have madpakkerne opdelt, til de forskellige pauser i Elouizas skole.
Derfor har hun igen i år fået en ny skole taske – Men det gik lige op, da jeg solgte den gamle og købte den nye her på udsalg.

 

 

Det er min tanke, at jeg skal sætte nogle plastiklommer og nogle flere ekstrasider ind i mappen, bag siden med første skoledag. Både plastisklommer og de ekstra sider skal være til billeder og minder fra Elouizas skoletid.
Det er jo det smarte ved at bogen er et ringbind. Det giver mulighed for gemme på flere minder i bogen.

 

 

 

 

 

Tak fordi du læser med!

Kh Alexandra