DIY Squishies – Kreativt indslag til pigefødselsdag!

DIY Squishies – Kreativt indslag til pigefødselsdag!

I samarbejde med Kreavilla.dk

 

I år har vi tænkt ud af boksen hvad angår underholdningen til E’s pigefødselsdag. I stedet for de klassiske lege som stoledans og snørebånds-spisning, har vi fundet på et underholdende indslag, der kalder på kreativiteten, skaber fordybelse og ro.

Vi har nemlig fået fingrene i disse fine krea-bokse fra Kreavilla.dk hvor pigerne fik mulighed for at lave deres helt egne squishies!

 

 

 

Det er ikke første gang vi stifter bekendtskab med Kreavilla. Vi har tidligere kreeret fine magneter og nøgleringe af krympeplast, hvilket var virkelig sjovt og god underholdning for hele familien. Så vi var glade for at kunne gentage successen – denne gang til E’s fødselsdag.

Hver boks indeholder et kit til at lave en squishy og en udførlig og børnevenlig brugsanvisning. Større børn, der selv kan læse vil selv kunne følge fremgangsmåden på brugsanvisningen. Det fik pigerne også lov til, til fødselsdagen og så var jeg med på sidelinjen som assistance.

 

 

 

 

Fremgangsmåden er sådan helt kort, at man først klipper formen på sin squishy og studser den, så den bliver pæn, og bagefter skal den males med maling og barberskum – ja du hørte rigtigt! Hvordan det hænger sammen, må du have til gode, til når du selv kaster dig ud i boksen med DIY squishy.

 

“Et underholdende indslag, der styrker både finmotorikken og viden om farver og blandingsforhold”

 

Malingen består af primfarverne gul, rød og blå samt en hvid maling. Der medfølger farvekort som guide til at blande farverne.

Set fra et læringsperspektiv er det her et underholdningsindslag, der styrker både finmotorikken og viden om farver og blandingsforhold. Det gav anledning til nogle rigtig gode snakke og god læring for pigerne, alt imens de hyggede sig.

 

 

 

 

Jeg kan faktisk ikke helt få armene ned over hvor genialt, jeg synes det var med et kreativt indslag. Selvom de ikke er så mange piger i E’s klasse, så kan det altså godt virke sådan, når de først er høje på sukker og den gode stemning.
Så lige at få dem til at lande og fordybe sig i et krea-projekt, var en helt genial ide.

 

TIP: Hvis du ikke har en voksdug, kan du klippe en stor skraldesæk op, og dække bordet med den. 

 

 

Det var også rigtig hyggeligt at se dem sidde der og rose hinandens projekter og lade deres fantasi udfolde sig, og pigerne fik ro til at hyggesnakke med hinanden.

 

 

 

 

Vi har lidt en tradition for at lave små gaveposer, som hver gæst får med hjem fra fødselsdagen. Det nok lidt en kulturel ting, som de især gør meget til store begivenheder i farmands side af familien, og den har vi videreført til E’s fødselsdage. Jeg synes det er så hyggeligt! Det er som et lille minde fra fødselsdagen. En lille souvenir!

Denne gang toppede vi den så lige med, at hver pige kunne få en af de fine Kreavilla-æsker med hjem med deres egen squishy i. Det var altså ret festligt!

 

 

 

Så en kæmpe anbefaling herfra! Det bestemt ikke sidste gang, at vi laver et kreativt indslag til E’s fødselsdag.

Hvis squishies ikke lige er sagen, så finder du også kreabokse med alt muligt andet, lige fra økologisk læbepromade til slim clay. Så det helt sikkert et besøg værd!

 

 

 

Tak fordi du læste med!
Kh Alexandra