Dødsfald i vores lille familie

Dødsfald i vores lille familie

Gårdagens halloweenhygge blev lidt en tand for uhyggelig her til morgen, da vi fandt ud af at vores lille baby skildpadde, Skilli, er død.

– Læste du lige rigtigt? Snakker hun om en skildpadde!?
– Ja det gør jeg!

For 5 år siden kunne jeg have rullet med øjnene af et oplæg som dette. Jeg ville nok tænke for mig selv, at det da vist nok lige var at overdramatisere, og jeg havde nok også på nul komma fem lukket dette vindue og fundet på noget bedre at tage mig til.

Nu er jeg så blevet klogere. . .

Jeg er blevet forældre.

Når man er forældre, lærer man at se tingene i børnehøjde.
Og for vores lille pige på 7 år, så var det her noget af det mest voldsomme, hun har oplevet i sit korte liv.
Det er første gang Elouiza oplever et dødsfald. For et barn er det afgørende ikke hvem eller hvad, der er gået bort, men selve det, at nogen, der levede, nogen man havde kær, lige pludselig kan stoppe med at leve.
For Elouiza var det en blandet oplevelse af ked af det hed, og en slags nysgerrighed på, hvad der så skal ske nu.

 

 

Det var heldigvis farmand, der opdagede, at skildpadden var død. Jeg var ved at gøre mig klar ude på badeværelset da han overrakte mig nyheden, efter at have sikret, at Elouiza ikke var i nærheden. Herefter stod vi så med spørgsmålet: Hvad gør vi nu?
Jeg ved ikke, hvad det rigtige svar er på det spørgsmål. Men jeg kan prøve at tage jer med igennem vores overvejelser.

Det spørgsmål vi stod og skulle finde svar på var: Hvordan håndterer vi det her på den bedst mulige måde?
Vi vidste jo hun ville blive mega ked af det, og der var kun en lille halv time før afgang til skole. Vi var begge enige om, at det ikke var en mulighed at fortælle hende det inden, at hun skulle i skole, for hun skulle have tid til at få bearbejdet sine følelser og til bare at føle… Stille spørgsmål… Hvad end hun nu kunne have brug for.
Vi snakkede om muligheden for at fortælle hende det efter skole. Men lige præcis i dag har de legegruppe, der varer til kl 18.30, hvilket er lige op til sengetid hvor hun er mega træt. Og så er det måske heller ikke så smart at overlevere sådan en nyhed lige til sengetid så drømmene virkelig kan tage overhånd.
Og hvad så hvis hun selv nåede at opdage det, når hun skulle ind og sige farvel til skildpadderne inden vi kørte? Det er hendes egen lille rutine hver gang vi skal ud af døren. Og den er sten sikker – hun glemmer det aldrig! Skulle det ske, at hun glemmer det, når vi er ved at låse døren så udbryder hun:
– Hov! Jeg glemte at sige farvel til skildpadderne!
Og så må vi låse op igen alt i mens hun står med sine bedste mon-jeg-kan-få-lov-til-lige-at-smutte-ind-med-sko-hundeøjne. Så er det ind og sige farvel og så det ellers ud af døren igen med en kommentar om hvor meget hun kommer til at savne dem.

Så ja..
Så stod vi der. I et kapløb med tiden hvor vi alle skulle ud af døren. Lidt pressede over at skulle træffe en beslutning, før Elouiza opdagede, at der var noget, der rørte sig. For hvis en ting er sikkert, så er det at børn mærker ALT. Og sådan er det bare.

Det var sidst nævnte overvejelse, der gav udfaldet. Vi besluttede, at hun fik fri fra skole i dag og så fortalte vi hende den triste nyhed her til morgen, mens vi begge kunne være til stede og hun havde mulighed for at reagere og få dagen til at bearbejde det.

Det var farmand, der fik lov til at prikke hul på bylden, så at sige. Hans autoritære, rolige stemme er guld værd i svære situationer.
– Skat, vi har en trist nyhed vi er nødt til at fortælle dig. Lød det.

. . .

Som forventet blev hun mega ked af det. Med det samme brød hun ud i gråd, og for en tid sad hun bare på mit skød og græd, mens farmand åbnede op for tabulex så han kunne “melde hende syg”.
Da Elouiza var faldet lidt mere til ro, gik vi ind og kiggede på skildpadden. Vi fandt en fin hjerteæske frem, som vi lagde skildpadden ned i, mens vi snakkede lidt om det, der var sket.
– Så er det også først gang jeg skal til begravelse.
– Så er det godt jeg har sort tøj på i dag!

 

 

Resten af vores tidlige morgen snakkede vi om, hvordan man begraver en skildpadde, imens vi fik nusset lidt om den anden skildpadde, som både blev vejet og badet her til morgen. (Den ene mands død, den anden mands brød, som man siger!).
Vi fik talt lidt om, hvad der kunne være sket, og fik aflivet alle former for skyldfølelse og grublerier om hvorvidt, vi kunne have gjort noget anderledes. Nogen gange er det bare naturens gang, og det er en af alle de mange ting vi lærer om livet.

Farmand fik en stor krammer, da han skulle afsted.
Nu bruger Elouiza morgenen på sofaen med dyne og en god film. På et tidspunkt skal vi have kigget lidt på matematik og frilæsning, så hun ikke kommer bagud ved ikke at være i skole, og vi skal også have fundet ud af om hun kan overskue at skulle i legegruppe i eftermiddag.
Men lige nu må det vente, mens vi lige kommer os ovenpå morgenens hårde start.

Når dyrelægen åbner, ringer vi derind for at høre hvad man gør med sådan en skildpadde, når den er død. Når man vokser op på landet (som jeg selv), bliver døde kæledyr bare begravet i baghaven. Men jeg ved nu ikke lige med skildpadder.
Kan vi slippe afsted med det, så begraver vi den selv. Det vil Elouiza nemlig meget gerne.
Man kan mærke på Elouiza, at hun finder tryghed i at være med i hele processen og får lov til at være en del af det, til det sidste.

Vi skal også et smut forbi dyrehandlen for at gøre terrariet vinterklar.
Vi har tænkt på nærmest alt, da vi købte skildpadderne. Så jeg er ret sikker på, at vi intet mangler og alt er som det skal være. Men for en sikkerhedsskyld så kører vi lige ind og forhører os i dyrehandlen, om der er noget man skal tage hensyn til nu hvor det bliver koldere. Det kunne jo være der var noget vi ikke vidste, på trods af, at vi har læst tilnærmelsesvis alle bibliotekets bøger om pasning af skildpadder.

 

Så det var altså en anderledes torsdag hjemme hos os.
Heldigvis har vi hinanden.
Og hvis der er noget vi er gode til i vores familie, så er det at hjælpe hinanden igennem tykt og tyndt.
– Og i dag er ingen undtagelse..

 

Vi håber dagen er startet med lidt færre udfordringer hjemme hos jer!

 

 

Kh
E&A

 

#Verdensbedstebonus
#EogApåeventyr (#Etlidttristetafslagsen)