Dreng eller pige – hvad venter vi?

Dreng eller pige – hvad venter vi?

 

For to uger siden var vi til kønsscanning på den private scanningsklinik, Cyklus Klinik, i København.
Det ikke vores første private scanning, da vi fik foretaget en tidlig tryghedsscanning, som det så fint hedder, tidligt i graviditeten, 6+6, men det var klart den bedste scanning!

Scanningen var pænt dyr!

Vi købte den store kønsscanningspakke og betalte 700kr.
Det varede en halv time og vi fik hele scanningen med på et USB stik sammen med de billeder jordemoderen havde taget. Vi fik i hvert fald 10 printede billeder med hjem både i 2D og 3D.
Så man fik faktisk ret meget for prisen, synes jeg.

 

“Vi smilte og nød rosen. Som en lille guldstjerne, der markerede, at vi kender allerede vores baby, vi skal nok blive gode forældre.”

 

For mig er kemi alting, når det handler om noget hvor jeg er “patienten” og den her jordemoder var virkelig dygtig og rigtig sød. Hele vejen igennem scanningen var hun fuldstændig rolig og fortalte os, hvad hun så og hvilke målinger hun tog og fortalte, at baby var fuldstænding svarende til dens “alder” inde i maven. Vi var ret hurtige til at spotte hvad det var hun scannede, og jordemoderen roste os flere gange med et “nej hvor er i gode, det plejer ellers at være svært for mange at se!”. Vi smilte og nød rosen. Som en lille guldstjerne, der markerede, at vi kender allerede vores baby, vi skal nok blive gode forældre. Vi behøvede jo ikke fortælle jordemoderen, at vi de sidste par år havde set utallige scanninger i vores behandlingsforløb, og at den ene af os kom med sundhedsfagligbaggrund. Vi nød bare skulderklappet, og smilede stolt!

Jordemoderen fortalte os, at moderkagen lå fortil i livmoderen, så jeg skulle ikke være nervøs, hvis der gik lidt tid, før jeg kunne mærke liv, da baby skulle sparke igennem både moderkage, livmoder og maveskin før jeg kunne mærke det uden på maven. Øv tænkte jeg, for det er altså noget, jeg virkelig ser frem til, men heldigvis var baby sund og rask, og det er absolut det vigtigste!

Da hun havde scannet kønnet sagde hun: “Nu har jeg set hvilket køn jeres baby er, vil i vide det?”

– Og det ville vi selvfølgelig!
Farmand havde haft på fornemmelsen, at det blev en pige. Til vores sidste behandlingsgang på fertilitetsklinikken havde han sagt “Nu er det nu skat, og vi får en pige!”, da sygeplejersken var kommet ud med vores papirer og havde kaldt vores navn. Hans mavefornemmelse var meget stærk.
Han fik så ret i, at denne gang var lykkens gang – men havde han også ret i kønnet?

Jeg havde nemlig en virkelig stærk mavefornemmelse omkring, at det ville blive en dreng! Det var det eneste rigtige. Jeg ville uden tvivl blive lykkelig for en pige – en mini mig! – men hele min krop og mit hoved var allerede indstillet på en dreng. Så jeg fortalte også farmand, at jeg nok ville blive lidt overrasket hvis det blev en pige, og måske lige skulle bruge et par dage på at forstå det.

 

“Det var en dejlig følelse og jeg prøvede at suge hvert et øjeblik til mig og tænkte for mig selv, at dét her skal jeg huske!”

 

Jeg lagde nogle stories op på min instagramprofil på selve dagen, da jeg sad i toget på vej hen til kønsscanningen. Det var første gang jeg delte med jer, at vi havde været i fertilitetsbehandling., og mange af jer sendte nogle virkelig søde beskeder i vores retning – tak! <3
Jeg delte med jer, hvor svært jeg faktisk havde det den dag, og hvordan jeg sad i toget med tårerne trillende ned ad kinderne.
Farmand havde skrevet glade sms’er til mig hele dagen om hvor spændt han var, og jeg havde prøvet på bedste vis at møde hans glæde. Men sagen var, at jeg virkelig var bange. For mig handlede det ikke om, at vi skulle ind og finde ud af kønnet på vores lille ønskebaby. For mig handlede det om, at jeg skulle se, at den stadig var i live! Det var nemlig stadig så svært for mig at forstå, at jeg endelig var gravid – på trods af alle symptomerne.
Da jeg mødte farmand måtte jeg indrømme min angst og endte med at hyle inden vi gik ind på klinikken.
Men som vi sad der i venteværelset blev jeg mere og mere spændt og det gik mere og mere op for mig, at nu finder vi virkelig ud af om vi venter en dreng eller en pige, så bliver det hele meget mere virkeligt! Det var en dejlig følelse og jeg prøvede at suge hvert et øjeblik til mig og tænkte for mig selv, at dét her skal jeg huske!

 

“Nu er det nu skat, og vi får en pige!” Hans mavefornemmelse var meget stærk!

 

Jordemoderen ændrede vinklen på scanneren og pegende på skærmen: “Der kan i se en lille tap, i skal have en dreng!”
Det var det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Det har jeg sagt før i den her graviditet, men det er som om at hver ny oplevelse bare overgår den anden!

EN DRENG!!!!

Jeg var så lykkeligt! Og farmand kunne slet ikke være i sig selv. Han klemte min hånd. Krammede mig. Måtte rejse sig fra stolen i begejstring. Vandrede lige et par skridt frem og tilbage med blanke øjne og holdte hænderne til hovedet af begejstring, som havde han lige vundet en runde i hans MBA-playstation spil.
“Du må gerne græde”, sagde jeg. For jeg kunne se at tårerne pressede på. Hans reaktion var det allersødeste og jeg ser det for mig om og om igen.

Så vores lille sommerbaby bliver en Dreng!
En lillebror til vores i forvejen dejlige pige. Jeg kunne ikke forestille mig noget mere perfekt end det!

 

 

 

Tak fordi du læser med!
Kh Alexandra