En bonusmors grænser..

En bonusmors grænser..

Jeg er blevet spurgt flere gange om gode råd i forhold til at håndtere situationerne, der kan være med den biologiske mor.
Jeg har prøvet at samle de værktøjer jeg bruger, i et blogindlæg til jer her.

I bund og grund så har jeg det ganske fint med Elouizas mor, men som nogen af jer måske har læst i blogindlægget om relationen mellem mor og jeg, er det et forhold, der nogen gange kan være meget svingende, og for mit vedkommende er det ensbetydende med, at det er meget udmattende. Derfor har jeg brug for at trække mig af og til og sætte mine grænser.

I perioder hvor jeg synes det er særlig besværligt, så bruger jeg de øvelser jeg har listet nedenfor.
Jeg håber de også kan komme jer til gavn!

 

1. Visualiseringsøvelse om grænser

Den her visualiseringsøvelse er ret meget hjemmelavet, men ikke destomindre så virker den for mig.

Jeg forestiller mig, at der er en slags energifelt rundt om vores familie, som en rund boble, der fungerer som et skjold og beskytter vores familie for alt det, jeg ikke ønsker skal herind.
Jeg visualiserer denne boble, og forestiller mig, at alt det, der kommer imod os, bøjer af og ikke kan nå ind til os.
Når vi er hjemme så forestiller jeg mig, at den er omkring hele vores hjem, og når vi er ude – fx til fællesarrangementer med mor, så forestiller jeg mig, at den er omkring farmand, E og jeg.
Når vi kommer hjem og træder ind over dørkarmen, så frasorterer den alt det dårlige, som ikke er positivt for vores familie og giver slip på det, så det ikke påvirker resten af vores dag sammen.

Nogen gange kan det ligefrem hjælpe at tage noget i hånden – fx en kuglepind – og rent faktisk give slip på den.

 

2. Fysisk grænse øvelse

Når jeg føler, at mor kommer alt for tæt ind på os – eller især mig, for farmand er ret god til ikke at lade sig påvirke – så bruger jeg en øvelse hvor jeg stå med armene strakt ud foran mig, som om jeg fysisk skubbede mor væk fra mig. Jeg skubber hele vejen rundt i en cirkel, som om jeg tegner en ring omkring mig selv.
Jeg bruger den både før fællesarrangementer, hvor jeg ved, at jeg skal møde mor, og jeg bruger den hvis hun trænger ind på vores banehalvdel. Med sidstnævnte mener jeg fx, hvis Elouiza kommer hjem og skal have bearbejdet nogle ting hjemme fra mor, hvis mor ringer og skælder os ud i telefonen eller sender spydige sms’er, hvis mor ikke overholder en aftale osv. Alt, hvad der kan påvirke mig.
Så står jeg og skubber indtil, jeg føler, det ikke påvirker mig mere.

 

3. Postive sætninger

Mor og jeg er meget forskellige i vores måde at yde omsorg for E på. Så nogen gange, når E kommer hjem og letter sit hjerte, så får jeg utrolig ondt i mit eget hjerte over de ting, hun fortæller.

Men jeg har med tiden lært mig selv, at det er sådan E’s vilkår er, og det er ikke mit ansvar, hvad der foregår over hos mor. Jeg kan lytte til E og støtte hende i at håndtere situationen, men jeg hverken kan eller skal gøre noget ved det. Det er ikke min plads.

Når jeg senere skal bearbejde det, så har jeg to ting jeg fortæller til mig selv:

SÆTNING 1:
“Det er ikke nødvendigvis forkert, det E’s mor gør. Det er bare sådan hendes værdier er. Selvom vi ikke deler de samme værdier, og det føles helt forkert for mig, så kan det sagtens føles helt rigtigt for hende”.

 

SÆTNING 2:
“Jeg kan virkelig ikke forstå hvordan Elouizas mor kan opføre sig på den måde – og gudskelov for det! For det betyder, at jeg ikke selv er en person, der opfører mig sådan.”

 

4. Meditation

Vi lytter meget til meditationer herhjemme. I den her forbindelse bruger jeg meditationer til at finde ro og føle mig grounded inden et møde med mor – for eksempel før et forældre møde.

Du kan finde mange gode meditationer på youtube. Personligt så fungerer det ikke for mig, hvis stemmen er på engelsk. Så på youtube søger jeg altid bare efter “meditation music”, og så ligger jeg og lytter til det et par minutter.

Jeg er for nyligt begyndt at bruge app’en Hello Mind (reklame link) igen, og det er min favorit af alle de apps jeg har prøvet. Det er en hypnose-app med mange forskellige emner, og så vælger jeg det emne jeg lige føler jeg har brug for. Jeg faldt over et emne, der hedder “Jeg har problemer med min eks” – jeg har ikke selv lyttet til det endnu, men måske er det relevant for fædrene.

 

5. Tapping

Hvis først “skaden er sket” så kan jeg finde på at bruge tapping. Hvis jeg først er blevet fyldt med følelser og frustrationer, så kan jeg ikke ligge mig roligt og bare lytte. Her fungerer tapping virkelig godt for mig. Jeg har ingen ide om jeg gør det 100% korrekt, men det der med at fingrene pulserer i hurtige bevægelser rundt på kroppen, fungerer nu meget godt.

Hvis du ikke kender tapping, så er det nemmest hvis du googler det for mere information. Det er nemt at gå til og kan udføres alle vegne.

 

6. Beskyt din base

En anden måde, jeg aktivt sætter grænser på, er ved at sørge for, at mor ikke kommer i vores hjem. Jeg har haft alt for mange dårlige oplevelser med mor i vores hjem, på trods af hvor få gange det faktisk har været hende, som hentede eller afleverede. Så jeg har lavet en aftale med farmand om, at vi så vidt muligt sørger for, at det er os, der henter og bringer.

Det forløber meget naturligt, for mor har det alligevel med at sende  “hvornår afleverer/henter i hende”-sms’er, så det lægger ligesom op til, at vi kører. De få gange, hun ikke skriver noget i den dur, så sørger vi selv for at skrive, at vi kører E.

Foruden, at jeg undgår at stå i en situation, hvor jeg føler, mor overskrider mine grænser, i mit eget hjem, så er det også en god hjælp i forhold til at give E muligheden for af akklimatisere, før hun lander på vores base igen. Køreturen er en gode måde lige at nulstille, og sørger for en god overgang fra det ene hjem til det andet.

 

7. Accepter, at tingene er som de er, og forbered dig så

At lære at acceptere tingene er, som de er, er noget, der er kommet mig til stor gavn.
I stedet for hele tiden at ønske, at det var anderledes eller bedre, så har jeg lært at omgås situationen, at tage mine forbehold og at passe på mig selv.
Jeg har lært at genkende mors mønster, og er forberedt på de situationer, hvor jeg ved, at hun ofte spænder ben for os, og så sørger vi for at omgås det på en måde, så det ikke påvirker os.

Et eksempel kan være, at vi ser en tendens til at E er længe oppe, dagen inden hun skal hjem til os, hvis skiftedagen falder en helligdag eller i ferie. Vi har oplevet, at E har siddet herhjemme og grædt, og fortalt, at hun bare var så træt, fordi hun har været længe oppe. Personligt så synes jeg, at lige netop denne dag er det vigtigt, at E får passet sin sengetid, så hun er bedst muligt rustet til at klare et skift. Men så er vi igen tilbage til råd nummer 3 med de forskellige værdier, og jeg prøver i stedet at tænke at mor nok har haft lyst til at hygge rigtig meget med hende, når nu de ikke ser hinanden i en uge.
I stedet så er vi forberedt på ovenstående, og derfor laver vi aldrig planer, den dag E lander hos os.


8. Når mor er på tværs.. Så må farmand komme på banen!

Vi har oplevet mange gange, at E’s mor har råbt og skreget af os. Sidste gang var det i en situation om økonomi, hvor hun ringede farmand op og begyndte at råbe ad ham, fordi hun ikke havde nogen penge i februar måned. Jeg sad ved siden af og lyttede, og havde virkelig svært ved at følge hendes tankegang. Hvad har det overhovedet med os at gøre?
Og ofte så er det sådan her, mønsteret er – mor er presset og oplever udfordringer i sit liv, og så angriber hun os.

Men jeg fik et rigtig godt råd, til at se situationen på den her måde:

 

Med alle de forandringer, der foregår i mors liv med flytninger, kærester, der kommer og går, uddannelse, job, bekymringer om økonomi mm., så er Farmand og jeg noget konstant i hendes liv.
Vi er kædet sammen på grund af E. Så lige meget hvor meget mor skubber til os og råber ad os, så ved hun jo, at vi altid vil være der. Vi kan ikke bare gå vores vej, for vi vil altid være forbundet i en eller anden grad pga. E.
Det vigtige i den her situation er hvor meget vi tillader mor at påvirke os. Hvis vi er gode til at sætte grænser, så kan hun jo ikke få lov.

I den ovenstående situation hvor mor ringende og råbte, sagde farmand roligt et par gange, at han gerne vil tale med hende på en voksen og konstruktiv måde, men hvis hun blev ved med at råbe, så ville han lægge på. Mor fortsatte med at råbe, og farmand lagde på. Så fortsatte mor på sms, og her markerede farmand igen sin grænse. Slut. længere var den ikke. Omkring 14 dage senere var vi til danseopvisning på E’s skole, hvor mor også var med, og der smiler hun og alt var ved det normale igen.
Så er der ro på, indtil næste tur.

Lige netop det her med, at farmand skal på banen er noget, som en del af jer har skrevet og efterspurgt.
Jeg har svært ved at give råd til hvordan I får farmand til det, men jeg vil i stedet råde jer til at sætte jeres egne grænser. Hvis farmand ikke sætter grænser – og ikke selv synes det er nødvendigt, så tænker jeg, at det er værd at overveje om det er noget man kan holde ud at være i? Jeg er ikke typen, der giver op. Men hvis der er noget, som jeg har lært af at være bonusmor, så er det hvor meget, man kan tillade at byde sig selv, før man sætter en grænse. De fleste af os, trækker den alt for langt.

 

 

 

 

 

Tak fordi du læser med


Kh Alexandra