En hel er en halv og to kvarte

En hel er en halv og to kvarte

I samarbejde med Gazart.dk

 

 

I fredags var farmand, E og jeg en tur i Zangenberg Teateret. Vi var inviteret til forestillingen En hel er en halv og to kvarte, som er en forestilling, der handler om det at være delebarn og bo i to hjem.

Vi har faktisk aldrig være i Zangenberg teateret før, så det var en ny oplevelse for os!

 

“En hel er en halv og to kvarte handler om at flytte frem og tilbage og bære på tung bagage, blive glemt og glemme, have hjemve, og være to steder på én gang. Og om hvordan svømmetøjet bare altid ligger hos den forkerte. Men også om ekstra søskende, store familier og masser af mennesker at holde af.

Med brug af musik og dans, og en scenografi der kan bygges op og kollapse som store byggeklodser, forstørrer, forvrænger og nuancerer forestillingen, hvordan det opleves at leve i flere familier og hjem. For hvordan forbliver man hel, når alt er delt op i halve og kvarte?”
– Gazart.dk

 

 

 

Teateret er et lille teater, der har eksisteret siden 1978. Når du kommer ind ad døren, bliver du mødt at en rolig og afslappet stemning, og det er tydeligt, at her er plads til børn at være.

E elsker at være i teater og hun elsker at spille teater! Så hun havde glædet sig rigtig meget til forestillingen. Jeg havde også glædet mig og havde et ønske om, at forestillingen ville give mig mere indblik i hvordan det er, at gå i E’s sko.

Inden forestillingen havde vi talt lidt om, hvad vi tænkte det handlede om og hvem, der var med. Vi troede blandt andet, at forestillingen ville blive spillet af børn. Forud for forestillingen havde der nemlig været et arrangement for delebørn, som kunne komme og være med til at give deres bidrag til teaterstykket, ved at fortælle om livet som dele børn. E var desværre ikke hos os den dag, så det havde vi ikke mulighed for, men det lød virkelig hyggeligt og jeg synes, at det er helt genialt at indrage børnene på den måde.

 

 

 

Forestillingen var noget helt andet end det vi havde forestillet os.

Det blev fremført af 3 unge voksne, via musik og dans og ikke en eneste replik. Deres eneste rekvisitter var flyttekasser og tre kedeldragter.
Det var en utrolig kreativ forestilling, som lagde op til personlig fortolkning.

Under forestillingen, kom jeg sådan til at tænke tilbage til undervisningen i folkskolen hvor vi lærte at tolke alt muligt ud fra de tekster, vi læste. Det var lidt sådan en følelse jeg fik, ud fra dette teaterstykke.

Der ligger noget super godt materiale inde på hjemmesiden, som man kan downloade. Selvom det egentlig er henvendt til skoler, så kan det sagtens bruges til privat brug. De har nemlig nogle rigtig gode spørgsmål, til forestillingen, som man kan stille sit barn. Det lidt ligesom, når vi er til portefolie aften på E’s skole, og lærerne har lavet spørgsmål, vi skal stille E, når hun viser det frem hun har lavet i løbet af året.

Det er et super godt redskab, til at arbejde sig igennem handlingen og få mest muligt ud af stykket.
Så jeg vil helt klart anbefale, at du lige læser de spørgsmål igennem inden – det ganske kort – for så vil i nok få rigtig meget ud af forestillingen.

 

 

Der var stor enighed i vores familie om, at det bedste ved hele forestillingen, var de scener hvor de tre dansere bevægede sig til stemmer indtalt af børn. Jeg tænker, at det så må være det bidrag, børnene kom med til det arrangement, der gik forud for forestillingen.

Der var virkelig nogle guldkorn imellem. Børnene sagde nogle ting, som rørte mig rigtig meget og gav både farmand og jeg lidt at tænke over i forhold til hvordan det er at være E, og skulle skifte hjem hele tiden. Helt generelle ting som, at man lige når at vænne sig til at være i det ene hjem, og så skal man afsted igen, og det, at man har ting, der skal med frem og tilbage, som man skal huske.

Det blev illustreret rigtig fint ved papkasser, der blev flyttet frem og tilbage og delt op til lyden af musik og de tre dansere, der stod for forestillingen.

Mit yndlingseksempel var da flere børn fortalte om deres familiekonstellation, og de tre dansere forsøgte at illustrere det som et familietræ via små og store papkasser. Foruden, at det utrolig humoristisk fremført, så var det også tankevækkende, at opleve hvor mange relationer, man egentlig skal rumme som delebarn.
Jeg er jo egentlig godt klar over det, og jeg har også selv forældre, der er skilt. Men børnene fik formuleret sig på en måde, som var ramte helt plet. Deres bidrag til forestilligen, var det mest fantastiske og jeg ville elske at se en forestilling med endnu mere inddragelse af børnene. Det gemmer virkelig på noget unik viden, for os som forældre.

 

 

 

Forestillingen havde som sagt premiere i fredags men den fortsætter indtil den 9. Februar, så du kan nå at se den endnu.
Der er stadig et par ledigebilletter, som kan købes her.

Aldersgrænsen er for 5år og op og stykket varer 45 minutter.

 

 

Rigtig god fornøjelse! 

Kh Alexandra