Flytteweekend – hvad er status?

Flytteweekend – hvad er status?

Fire dage tog det os at flytte ind i Rækkehuset på Degneæblevej!

Jeg har forsøgt at lægge stories op under hele processen så I har kunnet følge med. Det så dejligt at se, at i er så mange, der følger med – TAK!
I også rigtig mange der kommenterer på mine stories og skriver til mig, det rigtig hyggeligt, så bliv endelig ved med det <3

 

 

Flyttebil og flyttekasser 

Vi startede fredag morgen med at hente en flyttebil med lad, fra Lej et lig.
I ugen op til, havde vi pakket lejligheden ned. Det har ikke taget mere end 2 eftermiddage at pakke ned, smide i sække og skrue fra hinanden. Så lejligheden var pakket og klar da vi havde hentet flyttebil.

Vi fyldte bilen op med det første læs af flyttekasser og sække, og kørte hen til rækkehuset.
Vi havde tid til indflytningstjek 12.45, så vi kunne først flytte ind i boligen herefter.

Efter vi havde tømt det første læs, fik vi leveret hårde hvidevarer fra Skousen og seng fra Auping.
Vi havde bestilt både køkken og seng med levering OG montering. Det var ikke noget vi ville stå og rode med midt i alt flytterodet. Så det skulle bare være så overskueligt som muligt for os selv.

 

 

Fredag fik vi den bedste flyttehjælp fra min søster og farmands kammerat.
Vi har arbejdet til omkring kl 01-02 hver nat til og med mandag! Imellemtiden har farmand været på ekstra arbejde lørdag nat og undervist i 3 timers crossfit søndag morgen. Så han har været supermand i denne weekend!

 

 

Orden i kaosset

Det mest tidskrævende har været at få tingene organiseret og på plads. Vi havde nogle virkelig store og dybe indbygningsskabe i lejligheden (som desværre hører til lejligheden), og de har åbenbart rummet mere ragelse, end jeg lige var klar over.
Så det har været lidt af en proces, og jeg må indrømme, at det et par gange fik gjort mig dybt frustreret. Jeg kan rumme rigtig mange ting, men noget jeg slet ikke kan holde til, er hvis der er kaos på min base!
Det behøver ikke at være instagram-venligt i gråtone nuancer, det ville alligevel ikke passe til vores familie, men at bo i kasser og sække og med et gulv så beskidt, at man ikke kan gå på bare tæer – dét kan få mig helt derud hvor jeg får tårer i øjnene af frustration. Heldigvis er farmand så god og kender mig rigtig godt, så han er god til at hjælpe mig med at holde hovedet koldt midt i kaosset. Og vi kom da også på plads. MED SKABE! 🙂

Vi havde ellers ikke tænkt os at købe skabe før vi lige var flyttet ind og havde set hvad behovet var – både fordi vi gerne vil have en ordentlig løsning fra start, men også fordi den her flytning i forvejen har ret mange udgifter.
Men jeg tror både farmand og jeg blev overrasket over hvor mange ting, vi havde behov for at opbevare. Så det blev til IKEA’s fineste finansieringsløsning – I know, don’t judge! – og efter 1,5 i en kærlig kamp med Ikea PAX systemet, har vi nu et rigtig lækkert tøjskab til både os og E.

Heldigvis kan man også få meget andet godt opbevaring hos Ikea, så køkkenet og badeværelset fik vi klaret på en meget budget-venlig måde.

 

 

All that drilling…

Det nye hus er bygget af træ, hvor lejligheden var af beton. Jeg har ladet mig fortælle, at det både er bedre for miljøet i produktionen af materialerne og for indeklimaet i boligen.
Anyway – det er i hvert fald også bedre, når man skal skrue ting og sager op på væggene, for hold nu op hvor er det nemt!
Så når jeg ikke har savlet over farmands sexede Jeg-kan-det-hele-håndværker-skills, har jeg rendt rundt med skruemaskinen og, hvad nogen måske vil mene var et lidt for stort testosteron boost, og skruet ting op så de var i vater, mens jeg har klappet farmand i måsen og kaldt ham sveske. God som han er, har han fundet sig i det og ladet mig udleve mine håndværker-øjeblikke, mens han sikkert har rullet øjnene i stor stil, når jeg vendte ryggen til. Af og til har han grint lidt af mig, med en “du er så cute” bemærkning.
Så er alt jo som det skal være…

Når vi ikke har skruet ting op på væggene har vi slæbt op af trapper og ned igen. Den første morgen vi vågnede var vi begge så ømme i vores ben, at vi dårligt kunne gå ned ad trappen oppe fra soveværelset. Det krævede nærmest opvarmning at kunne bære flere ting.
I dag, på 5.dagen, er det noget bedre og jeg er sikker på det nok skal være godt for vores sundhed at skulle løbe op og ned af trapper hele tiden.

 

 

Hvad er status?

Status lige nu er, at vi mangler at få hæng sengehimmel, hængekøje-stol og andre småting op på E’s værelse. Men det gør vi først, når hun er taget til sin mor igen. Denne gang har vi hende kun kort tid, så vi skal lige nyde de her dage sammen.
På et tidspunkt skal hun også have et skab mere, for der var ikke plads nok i det IKEA Stuva skab, som vi købte. Jeg ved ikke lige hvad, vi havde tænkt i Ikea – eller jo det ved jeg godt. Vi tænkte, at det passede perfekt i størrelsen til den lille væg midt i rummet, men så glemte vi lige at overveje, hvorvidt der så er plads til alt hendes tøj. Ups!

Vi mangler også underskabet til badeværelset, TV’et og andre småting fra lejligheden. På et tidspunkt skal vi have et indbygningsskab under trappen til overtøj, sko mm., men nu er vi nok på plads til at vi kan have en hverdag.

Vi har to bunker af kasser og sække som skal sorteres og placeres på et tidspunkt, men det får også lov til at vente lidt. Mest fordi vi ikke ved hvor vi skal gøre af det.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange, i den her weekend, at jeg har stået med en ting i hånden og tænkt: Kan jeg finde en plads? Ehm..? Her? Nej… Her? Njaaae.. Har vi egentlig overhovedet brug for gryder?..

Men det vigtigste er på plads, og så tager vi resten hen ad vejen.

 

 

Helt der oppe, på Degneæblevej, der bor en dejlig steg. Huuuun går rundt der, helt uden bukser, lige noget for miiiig… hey hey. Huuuuuuun, går rundt med numsen bar hurra!

Og ja, så kunne det da være, at vi skulle investere i nogle gardiner og lidt belysning snart.
Men som en venlig gestus til alle vores naboer, har vi hængt midlertidige ikea-bras-gardiner op i soveværelset og fundet morgenkåberne frem!

Vinduerne i rækkehuset har nogle ret specielle mål, så vi er nok nødt til at have en (alt for dyr) skræddersyet løsning. Jeg ved nogle af naboerne får besøg af gardinbussen (?), så jeg regner med lige at invitere mig selv derover, så jeg kan får lidt inspiration til vores eget hus.

. . .

Så det var en kort status midt i kaosset, som nu forhåbentlig kan begynde at give rammerne til en rigtig dejlig hverdag for vores familie.

E kom først hjem igår. Hun har været hos sin mor i vores weekend, fordi hendes mor var kommet til at lave en fejl i sin kalender, og havde lavet planer, der inkluderede E. Det har klart været mere effektivt for os, at hun ikke har været her, selvom E blev virkelig ked af, at hun ikke kunne være med. Og selvom det var effektivt, har jeg virkelig også savnet hende og savnet at have hende med i hele processen. Ligesom dengang vi flyttede ind i lejligheden. Jeg ved, hun ville havde elsket det, og vi ville have fjollet og sagt “Det første gang vi børster tænder i det nye hus” og “Det første gang vi… ” til alt hvad vi foretog os, indtil farmand ville være træt af os 🙂

Men nu er hun hjemme og jeg fik den dejligste lange abe-krammer, af vores glade pige. <3
Så nu skal vi alle tre nyde vores nye HJEM!

 

 

Tak tak TAK! Til alle jer, der har fulgt med på instagram de sidste fire dage. I er så mange, der er blevet hængende og har set med på alle mine stories. I simpelthen for skønne!

Jeg vender snart tilbage, med billeder af vores nye hjem 🙂

Kh A