Vores første inseminationsbehandling!

Vores første inseminationsbehandling!

Fortsættelse af “Den største eksamen i livet

 

Nå. Men vi var så nået til et punkt, hvor den første behandling kunne indledes.
Alle behandlingerne i vores fertilitetsforløb har tilnærmelsesvis fulgt den samme procedure:

Scanninger – hormonbehandling – flere scanninger – aflevere sædprøve – insemination/IVF – vente 14 dage – test dag! 

 

Det er sådan, at der er forskellige metoder i fertilitetsbehandling.

Det laveste niveau eller niveauet med mindst muligt hjælp, om man vil, er hormonbehandling med timet samleje. Herefter følger insemination (IUI) hvor en oprenset prøve af mandens sæd sprøjtes direkte op i kvinden. Det næste stadie er IVF-behandling hvor æggene tages ud af æggestokkene efter hormonbehandling og lægges i et reagensglas eller noget, sammen med mandens oprensede sædprøve. Sædcellerne skal så selv befrugte ægget, inden det lægges tilbage i kvinden. Det sidste niveau, som er niveauet med mest muligt hjælp er ICSI-behandlingen. Proceduren er mere eller mindre som IVF, men her bliver sædcellerne sprøjtet ind i ægget og får således hjælp til at befrugte ægget.

I det offentlige kan man få tilskud til det første barn – det vil sige, at det er gratis.
Behandlingen starter med 3 inseminationer, 3-IVF behandlinger og herefter ICSI – måske også 3 af dem?
Vi nåede kun selv til den første IVF-behandling, så herfra stopper min viden og selvom jeg efter 3,5 år føler mig mere eller mindre som en ekspert inden for fertilitetsbehandling, så er der meget, jeg ikke ved. Derfor må du lige google dig frem til en mere præcis beskrivelse end ovenstående, hvis du leder efter helt troværdig information.

“Ehm.. jamen der bløder jeg jo stadig. Så der tror jeg ikke I kan scanne mig?”.  Sekretæren svarede med en venlig latter, at det skam også er meningen. 

 

Men vi skulle som sagt starte vores første behandling. Efter nyheden om mit stofskifte, valgte gynækologen at henvise os til Hvidovre Hospital, men da der var ventetid (dog en utrolig kort ventetid for vores vedkommende) foreslog hun, at vi gennemførte en inseminationsbehandling hos hende.

Behandlingen startede med, at jeg skulle ringe ind på første menstruationsdag og få en tid til scanning på 3. blødningsdag. Jeg kan huske, at jeg til sekretæren i telefonen sagde noget med: “Ehm.. Jamen der bløder jeg jo stadig. Så der tror jeg ikke I kan scanne mig?”.
Hun svarede med en venlig latter, at det skam også er meningen.

Mine tanker gik lidt i stå, da jeg havde lagt på. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Og selvom jeg igennem forløbet blev lidt af en pro til scanninger og hormoner, så var scanningen på den trejde blødningsdag altid noget, der kunne få mig ned med nakken. Dét var dog alligevel en tand for grænseoverskridende!

Men ja. Jeg kom til scanning, med farmand ved min side. HELT oppe ved hovedgærdet, for fandeme ikke om han skulle have udsyn til hvad end gynækologen fik lov at overvære. Meningen bag scanningen – for sådan en var der trods alt alligevel – var at se hvor meget slimhinden i livmoderen var blødt af. Den skulle nemlig være under en bestemt tykkelse for, at hormonbehandlingen kunne på begyndes.

Jeg blev opstartet på et hormonpræparat. Jeg kan ikke lige huske hvilket, men det var på tabletform. Selve præparatet kostede max 200kr (hvorfor jeg nævner prisen, finder I ud af når vi når til den del om IVF-behandlingen) og der var rigeligt med piller i. Jeg skulle nemlig kun tage én pille hver 2. dag i en uge. Gynækologen sagde, at det var en lav dosis til at starte med, grundet mine gode ægreserver, så jeg ikke endte i en overstimulering og så jeg ikke endte med for mange modnede ægblærer. For sagen er den, at man kun inseminerer hvis der er én – max to! – modne ægblærer. Hvis der er mere end to, kan æggene enten tages ud til IVF-behandling eller behandlingen kan afbrydes. Så myten med tvillinger og fertilitetsbehandling er altså forældet viden, det gjorde vores læge meget ud af at forklare.

Efter hormonbehandlingen fulgte en række scanninger for at finde min ægløsningsdag. Gynækologen scannede for at se om der var en ægblære, der var modnet. Det var der hver gang faktisk. Nogle gange behøvede jeg kun én scanning, andre gange behøvede jeg flere. Det er sådan, at fra når ægblæren er ca. 14mm kan man forudse hvornår ægløsningen vil forekomme, og ægblæren skal være omkring 17-18mm før, at den er moden nok til ægløsning.

“Jeg lå i sengen med en pude over hovedet og farmand sad overskævs og fikserede min krop alt imens han jog en sprøjte ned i mit maveskind.”

 

Når ægblæren er moden er det tid til at stimulere til ægløsning. Jeg skulle tage en sprøjte med 250 enheder Ovitrelle. Måske giver det mening for dig, måske gør det ikke. Ovitrelle-sprøjten eller ægløsningsprøjten blev dens navn hjemme hos os. Det er en sprøjte, der skal være i køleskab.
Jeg kan huske hvor akavet jeg havde det i starten, med at få besøg velvidende om, at vi havde fertilitetsmedicin liggende i køleskabet i apotekets sorte plastikpose. Hvad hvis nogen lige skulle tage noget mælk til kaffen eller noget? Det stressede mig ret meget.
Senere lærte jeg det trick at pakke sprøjten ud af æsken og lægge den i en almindelig plastikbøtte, som dem vi brugte til mad. Til sidst var jeg røv-ligeglad. Så lå der både æsker og kasser i køleskabet og i skabet stod en gul kanylespand, til nålerester. Det vel også en slags selvudvikling?

Når men jeg tog altså den her sprøjte!
– Dog ikke helt på egen hånd. Det foregik sådan, at jeg lå i sengen med en pude over hovedet og farmand sad overskævs og fikserede min krop alt imens han jog en sprøjte ind i mit maveskind – efter han havde sprittet af selvfølgelig. Han har vel lært lidt af at bo med en studerende i sundhedsfaget! Sådan farmand! Sådan foregik det med de første mange sprøjter.

Når ægløsningssprøjten er taget (klokken 22:00! Vigtigt!) går der 36 timer til ægløsning, og derfor 36 timer til insemineringen kan foregå.

 

Insemineringen skulle foregå på Copenhagen Fertility Center, og det var ellers lidt af en oplevelse, som jeg nok gerne havde været foruden!

 

Fortsættelse følger… 

 

 

 

 

Tak fordi du læser med!

Kh A

Andre blogindlæg i samme serie:
Hvordan laver man en baby?
Den største eksamen i livet