Fra Tinderdate til Bonusmor, del 2 – Første date

Fra Tinderdate til Bonusmor, del 2 – Første date

Velkommen til dig der læser med!

Det her er første afsnit, i en serie af 4, om hvordan farmand og jeg i sin tid fandt hinandens hjerter, og om hvordan vi gik fra at være Tinder dates til en sammenbragt familie med alt hvad det indebærer.
Det bliver meget ærligt. Måske vil der også være en smule over-sharing, men det må I så tage med. Det nok alligevel mig, det bliver mest pinligt for anyway.

God læselyst!

 

“Hvad hvis han bare overhovedet ikke var det, jeg havde forestillet mig? Hvordan kunne jeg så stikke af uden, at det blev totalt kikset?”

 

Efter vores Tinder-flirt, var det blevet tid til den første rigtige date, som jo så også var vores første møde sådan in real life.
Det var altså nervepirrende!
I den tid vi har sms’et og ringet har vi jo lært hinanden at kende på én måde. Men en del var overladt til fantasien, i og med vi jo aldrig havde mødt hinanden.
– Og min fantasi er altså pretty damn good, skal jeg hilse og sige!
Så hvad hvis han bare overhovedet ikke var det, jeg havde forestillet mig? Hvordan kunne jeg så stikke af uden, at det blev totalt kikset?

Vi havde aftalt at mødes på Vesterport Station og gå en tur rundt om søerne, sådan helt nede på jorden, stille og roligt, så det ikke blev for opstillet.
Hvis kemien så ikke var der, ville det vel være oplagt at afslutte daten, når vi var nået hele søen rundt.
– Hvad jeg ikke vidste var, hvor lang vejen rundt om søerne i virkeligheden er. Men det var jo nok bare meget heldigt.

Selvom jeg på daværende tidspunkt havde boet 2,5 år i København, havde jeg endnu ikke rystet de Lollandske gener helt af mig, og var stadig udstyret med Google Maps, når jeg begav mig ud fra min dør. Så der stod jeg, efter at have stresset over s-tog afgange og myldretid, på Vesterport Station og forsøgte at se tjekket og afslappet ud, selvom jeg i virkeligheden var drønhamrende nervøs.
Nervøs for hvordan den her date ville gå. Nervøs for om jeg overhovedet var det rigtige sted? –  For hvor i al verden var Mr. Biceps nu henne?

Tænk sig, at manden kom 10 minutter for sent! FOR SENT! På vores første date!
Han hev en undskyldning op af lommen om, at han skulle hjælpe hans kusines mand med at hænge nogle skabe op. Måske talte han sandt. Måske var det bare marokkaner genernes manglende tidsfornemmelse.

Han sagde hej og gav mig et kram (Og var med det samme tilgivet! Behøver jeg at sige, at det havde jeg fantaseret meget om!?), hvorefter han tog min hånd på en nu-viser-jeg-vej-og-er-i-kontrol kind of way, med ordene: “Kom vi skal den her vej!”

 

[Når vi taler om vores første date den dag i dag, griner farmand smørret og fortæller at det var en af hans geniale moves. For rimelig hurtigt havde han sørget for kropskontakt, på en helt legitim måde. Jeg undrer mig bare, hvor mange andre tricks, han kørte af på mig.
Døm selv]

 

“For dælme ikke, om Mr. Biceps var fiks nok til lige at ligge armene omkring mig, og presse sin krop helt op mod min, mens han med en helt rolig stemme talte så tæt på mit øre, at jeg kunne mærke varmen fra hans åndedrag på min øreflip”

 

Da vi gik, der, rundt om søerne og snakkede, hev Mr. Biceps pludselig et kamera op af tasken.
Et spejlreflekskamera vel og mærke. Ikke, at jeg vidste, hvad den detalje havde af betydning.
Mr. Biceps fortalte så, at han synes det kunne være sjovt, hvis vi tog nogle billeder. Så kunne vi lave en lille konkurrence om hvem, der kunne tage det flotteste billede.
Så prøvede han ellers at instruere mig i zoom, iso, lysindfald og blur-effekt og hele molevitten, alt imens jeg brugte de bedste memoteknikker fra studiet til at forsøge at huske det hele.

Det var en umulig opgave.

Så da jeg stod der, med den der tunge klods af et kamera i hænderne, anede jeg alligevel ikke, hvad jeg skulle gøre.
Inden jeg fik set mig om, var der et styks lækker nougatbrun biceps på hver side af mig. For dælme ikke, om Mr. Biceps var fiks nok til lige at ligge armene omkring mig, og presse sin krop helt op mod min, mens han med en helt rolig stemme talte så tæt på mit øre, at jeg kunne mærke varmen fra hans åndedrag på min øreflip.
Det kan godt være han fik det til at se ud som om, at han gerne ville hjælpe mig, men jeg er ret sikker på, at der var en skjult dagsorden.

hudløst ærligt? Det virkede! Jeg smeltede totalt!

Et kort øjeblik overvejede jeg, om det ville være upassende at slikke den biceps der.
Jeg lod være.
Tænkte på, at jeg havde været kikset nok til et helt liv, og beherskede mig.

Der kom et flot billede ud af det, kan jeg sige. Meget flot. En gren og et blad i fokus, med blureffekt på resten af baggrunden. Så behersket var jeg!

 

 

 

“Hvad tænker du egentlig om, at jeg har en datter?”

 

Hele daten var bare skøn.

Kemien var lige så god, som den havde været på vores time lange samtaler og vi havde så meget at snakke om.
Vi satte os på en bænk og kiggede ud over søerne. Han hev to flasker vand op fra tasken, en til os hver, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at så havde han da alligevel tænkt lidt over det, mens jeg så småt tilgav ham for at komme for sent.

 

– Mr. Biceps: “Hvad tænker du egentlig om, at jeg har en datter?”

– Mig: “Øøøh hvad!????”

 

Jeg blev hevet tilbage til nuet.

 

– Mr. Biceps: “Ja. Min datter. Hende har jeg da fortalt dig om, har jeg ikke?”

 

Jeg kan den dag i dag stadig ikke huske, at han skulle have fortalt mig, at han havde en datter. Da han fortalte mig det igen, der på bænken, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle tænke om det.
Jeg elsker børn. Børn er søde. Men jeg havde ingen erfaring med hvad, det ville sige at være forældre til et barn og slet ikke til et barn, der ikke var mit eget.

Vi snakkede lidt om hans datter. Hun var lige blevet 3 år i sidste uge fortalte han, og viste et billede af en nuttet lille pige med store mørke krøller, der strittede ud til alle sider. Hun var en tro kopi af sin far.
Så han var sød, betænksom, flot og en virkelig kærlig far. Der i øvrigt producerer virkelig smukke børn.
En fyr som ham, som ovenikøbet er far – han kan da ikke være en skidt fyr! Kan han? Han må da bare være den ægte vare!

Og således blev Elouiza sin fars aller bedste wing-man uden selv at være klar over det!

 

“Da jeg var kommet hjem, var der tikket en besked ind på min telefon: Hvornår kan du ses igen, så jeg kan få min trøje tilbage?
– Smart Mr. Biceps! Meget smart!”

 

Da daten var ved at nå til vejs ende, og vi sagde farvel nede ved min cykel, som var parkeret et sted mellem en netto og en fitness world, viste Mr. Biceps sig endnu engang at være en sand gentleman.
Tidligere på daten havde han lagt sin trøje om mine skuldre, fordi vi havde siddet og snakket så længe, at det var blevet koldt (Klassisk!) Nu, da jeg ville give trøjen tilbage, insisterede han på, at jeg beholdte den på, så jeg ikke blev kold, når jeg skulle cykle hjem. Det var det mindste han kunne gøre, når nu han havde holdt på mig så længe.
I mit hovede tænkte jeg noget i retningen af: “Hvad skal du så selv have på?” og “Nej er du tosset mand, så er vi tvunget til at se hinanden igen. Hvad hvis vi ikke har lyst?”.
Så jeg insistere på, at han fik den igen. Og han insisterede tilbage, at det skulle han ikke. Og så insisterede jeg tilbage, og ligeså gjorde han indtil, at det var så akavet, at jeg var nødt til at overgive mig.

Vi sagde farvel og så cyklede jeg hjem – MED trøjen!

 

[Jaaaeh… Eller måske sneg der sig lidt et kys ind og bla bla… I havde gjort det samme hvis I var i min situation. No judgement!]

 

Da jeg var kommet hjem, var der tikket en besked ind på min telefon
Hvornår kan du ses igen, så jeg kan få min trøje tilbage?
Smart Mr. Biceps! Meget smart!

 

 

 

Tak fordi du læser med!

Kh Alexandra 

 

 

 

 

Et lille flashback af billeder fra vores første date:

Andre blogindlæg i samme serie:
Fra Tinderdate til bonusmor – It’s a match
Fra Tinderdate til bonusmor – Mødet med min bonusdatter
Fra Tinderdate til Bonusmor – Min bonusdatters mor