Fra Tinderdate til Bonusmor – Min bonusdatters mor

Fra Tinderdate til Bonusmor – Min bonusdatters mor

Velkommen til dig, der læser med!

 

Det her er fjerde afsnit, i en serie af 4, om hvordan farmand og jeg i sin tid fandt hinandens hjerter, og om hvordan vi gik fra at være Tinder dates til en sammenbragt familie med alt hvad det indebærer.

God læselyst!

 

Vi har snakket om første date, om parforhold, om bonusmorrollen, mødet med min bonusdatter og familielivet i en sammenbragt familie.

Selvom de færreste ønsker at skænke deres partners eks en tanke, så kan man bare ikke komme uden om, at mor følger med i pakken, når man træder ind i rollen som bonusmor.

 

 

VORES FØRSTE MØDE

 

Første gang jeg mødte E’s mor var, i døråbningen hjemme hos os, en dag hun kom for at hente E.

Det var lidt kikset og ukoordineret, men jeg tror, at det var farmands, på daværende tidspunkt, bedste forsøg på at opfylde sin del af aftalen, med at introducere nye partnere, der kom ind i E’s liv. Jeg var ikke så meget inde over kommunikationen imellem de to hjem dengang, så jeg husker ikke hvad, de havde aftalt.


“Der stod hun i et par højhælede støvler og en lang frakke. Med en høj hestehale, eyeliner og hele molevitten, alt imens jeg mest af alt lignede en druknet mus, med mit drivvåde hår. 
Jeg følte mig SÅ kikset og ønskede bare, at det her skulle overstås”

 

Mor havde skrevet, at hun blev forsinket. Farmand og jeg skulle ud, så jeg kunne ikke trække den længere og jeg måtte gå i gang med at gøre mig klar, så vi kunne smutte så snart E var blevet hentet.
Det resulterede i en ret kikset situation, hvor mor ringer på og står i døråbningen, klar til at hente sin datter alt imens, jeg kun lige er nået at trække i en sommerkjole efter badet og har mit lange hår hængende vådt ned over skuldrene. I den mundering kunne jeg så ellers få lov til at hilse pænt på den kvinde, der var min bonusdatters mor. Et møde, der gjorde mig mere nervøs end at møde min svigerfamilie for første gang.

Der stod hun så i et par højhælede støvler og en lang frakke. Med en høj hestehale og eyeliner, alt imens jeg mest af alt lignede en druknet mus, med mit drivvåde hår. Jeg følte mig  kikset og meget ude af min komfortzone og ønskede bare, at det her skulle overstås.

En million tanker kørte igennem mit hoved ved vores første møde.
Hvad ville hun tænke om mig? Ville hun acceptere mig? Ville hun overhovedet sige hej til mig?
Og hvad med E? Ville hun stadig kramme mig farvel, nu hvor mor også var her? Eller ville hun give mig en afvisning lige for synet af hendes mor? – Det ville i hvert fald være pinligt.

Mor viste sig fra sin bedste side den dag. Jeg husker hende som værende sød, smilende og meget imødekommende.
E lod mig heller ikke i stikken. Hun gav mig det største kram. Så stort, at hun mistede balancen, da vi gav slip, og formåede at slå hovedet ind i dørkammen.
SERIØST!? SKYD MIG!
Hvad er chancen for, at det sker lige nu? For øjnene af mor! Hvad tænker mor nu ikke om mig? Vil hun tro, at jeg ikke kan passe på hendes barn? Mit hjerte bankede virkelig hårdt i mit bryst. Det var et meget akavet øjeblik..

Men også det håndterede mor pænt, og E blev heldigvis ikke ked af det. Krisen var håndteret!

 

SPØGELSER FRA FORTIDEN

I starten havde jeg rigtig svært ved, hvor jeg skulle placere mor – som farmands Eks? Som E’s mor?

Hvilken kasse kunne jeg sætte hende i?

Jeg havde meget svært ved at forstå, at to mennesker, der havde skabt et barn sammen, kunne have det, som de to havde det. Nu havde jeg selvfølgelig kun farmands syn på tingene, men det sagde ikke så lidt.

Så var der hele eks-situationen. Hvordan tackler man som 22-årig, at ens store kærlighed, på ugentlig basis har kontakt med sin ekskæreste? Hvordan takler man det uden jalousi? Uden at blive usikker? Uden at føle, at ens grænse bliver overtrådt?
Det var rigtig mange følelser at skulle rumme på en gang. Jeg kan huske, at jeg følte mig meget ung i forhold til hele den situation jeg stod i.

 

“Hvordan tackler man som 22-årig, at ens store kærlighed, på ugentlig basis har kontakt med sin ekskæreste? Hvordan takler man det uden jalousi? Uden at blive usikker?
Uden at føle, at ens grænse bliver overtrådt?”

 

Jeg lærte dog med tiden, at mor hørte til i kassen “E’s mor”.

 

 

 

MOR OG BONUSMOR IMELLEM

Mit forhold til E’s mor, er sådan lidt Dr. Jekyll and Mr. Hyde agtigt.

Vi har været alt igennem lige fra, at hun har stået i min døråbning med tårer i øjnene og en æske chokolade og fortalt mig, hvor meget det betyder for hende, at jeg er så god ved hendes datter til, at hun har nægtet min tilstedeværelse og råbt mig op i ansigtet med en truende pegefinger.

Jeg oplever hende som værende, på den ene side, den her helt fantastisk søde kvinde, som har været så god til at give mig plads i hendes datters liv. Jeg anerkender, at det må kræve en godt tøjlet jalousi, når ens datter bliver så glad for en anden kvinde, og jeg er meget taknemmelig for, at hun har kunnet rumme det.
Med den her kvinde har jeg meget tilfælles. Vi kan snakke flere timer i telefon og drikke kaffe sammen. Vi kan gå i de mindste detaljer, når vi planlægger omkring E og koordinere skiftedage og ferier, så det siger spar to. Vi sidder som regel på forreste række sammen til forældremøder, med hver vores notesblok og kuglepen – og vi er selvfølgelig begge to mødt i god tid.
Den her kvinde holder jeg utrolig meget af og jeg ønsker hende meget godt. Jeg ser hende som en udvidet del af vores lille familie. Hun er for mig kærkommen og hun hører til sammen med os.

 

“Mit forhold til E’s mor, er sådan lidt Dr. Jekyll and Mr. Hyde agtigt”

 

Så er der den anden kvinde.

En kvinde, som jeg mærker gang på gang gør mig utrolig ked af det og overskrider mine grænser. Med den her kvinde får jeg hjertebanken og ryster på hænderne, når vi skal være i samme rum. Jeg bliver ked af det og fyldt op og ville ønske, at tingene var anderledes.

 

Jeg øver mig stadig i at rumme begge dele. Jeg øver mig på ikke at blive overrumplet. På ikke at blive påvirket så meget, som jeg gør nu. Med tiden lærer jeg det vel nok. Min drøm er, at det hele en dag kan være meget mere afslappet. At der kan være plads til sårbarhed og plads til det ægte. At vi kan være en familie sammen omkring E. Selvom vi er så forskellige. For det er vel i virkeligheden ikke så meget anderledes end med ens egen familie. Vi kan jo også være enige og uenige. Have forskellige værdier. Gøre hinanden glade og gøre hinanden kede af det. Det hele føles bare lidt mere besværligt, når det er imellem to hjem.

Men måske en dag, kan vi blive en familie sammen. Man har vel lov til at drømme.

 

 

Tak fordi du læser med!

Kh Alexandra

 

 

 

Andre blogindlæg i samme serie:
Fra Tinderdate til bonusmor – It’s a match
Fra Tinderdate til bonusmor – Første date
Fra Tinderdate til bonusmor – Mødet med min bonusdatter