Fra Tinderdate til Bonusmor – Min bonusdatters mor

Fra Tinderdate til Bonusmor – Min bonusdatters mor

Vi har snakket om første date, om parforhold, om bonusmorrollen, mødet med min bonusdatter og familielivet i en sammenbragt familie.

Selvom de færreste ønsker at skænke deres partners eks en tanke, så kan man bare ikke komme uden om, at mor følger med i pakken, når man træder ind i rollen som bonusmor.

 

 

Mødet med mor

Første gang jeg mødte E’s mor var i døråbningen hjemme hos os, en dag hun kom for at hente E.

Det var lidt kikset og ukoordineret, men jeg tror, at det var farmands, på daværende tidspunkt, bedste forsøg på at opfylde sin del af aftalen, med at introducere nye partnere, der kom ind i E’s liv. Jeg var ikke så meget inde over kommunikationen imellem de to hjem dengang, så jeg husker ikke hvad, de havde aftalt. Men jeg tænker, at de et sted hen af vejen må have misforstået hinanden.
I hvertfald har vi lagt øre til mange hentydninger og bemærkninger om den situation, hver gang mor får en ny kæreste, og det er på tale om hvorvidt eller hvornår, vi skal møde ham.

Hun har min dybeste undskyldning. Jeg håber, hun på et tidspunkt vil kunne se, at farmand har gjort sit bedste med den kommunikation (eller manglen på samme), de havde, dengang.

 

“Der stod hun i et par højhælede støvler og en lang frakke. Med en høj hestehale, eyeliner og hele molevitten, alt imens jeg mest af alt lignede en druknet mus, med mit drivvåde hår.
Jeg følte mig SÅ kikset og ønskede bare, at det her skulle overstås”

 

Mor havde skrevet, at hun blev forsinket. Farmand og jeg skulle ud, så jeg kunne ikke trække den længere og jeg måtte gå i gang med at gøre mig klar, så vi kunne smutte så snart E var blevet hentet.
Det resulterede i en ret kikset situation, hvor mor ringer på og står i døråbningen, klar til at hente sin datter alt imens, jeg kun lige er nået at trække i en sommerkjole og har mit lange hår hængende vådt ned over skulderne.
– I den mundering kunne jeg ellers få lov til at hilse pænt.

Der stod hun i et par højhælede støvler og en lang frakke. Med en høj hestehale, eyeliner og hele molevitten, alt imens jeg mest af alt lignede en druknet mus, med mit drivvåde hår.
Jeg følte mig SÅ kikset og meget ude af min komfortzone og ønskede bare, at det her skulle overstås.

En million tanker kørte igennem mit hoved ved vores første møde.
Hvad ville hun tænke om mig? Ville hun acceptere mig? Ville hun overhovedet sige hej til mig?
Og hvad med E? Ville hun stadig kramme mig farvel, nu hvor mor også var her? Eller ville hun give mig en afvisning lige for synet af hendes mor? Det ville i hvert fald være pinligt.

Mor viste sig fra sin bedste side den dag. Jeg husker hende som værende sød, smilende og meget imødekommende.
E lod mig heller ikke i stikken. Hun gav mig det største kram. Så stort, at hun mistede balancen, da vi gav slip, og formåede at slå hovedet ind i dørkammen.
SERIØST!? SKYD MIG!
Hvad er chancen for, at det sker lige nu? For øjnene af mor! Hvad tænker mor nu ikke om mig? Vil hun tro, at jeg ikke kan passe på hendes barn?
Det var et meget akavet øjeblik..

Men også det håndterede mor pænt, og E blev heldigvis ikke ked af det. Krisen var håndteret!

 

Spøgelser fra fortiden

I starten havde jeg rigtig svært ved, hvor jeg skulle placere mor – som farmands Eks? Som E’s mor?

Hvilken kasse kunne jeg sætte hende i?

Jeg havde meget svært ved at forstå, at to mennesker, der havde skabt et barn sammen, kunne have det, som de to havde det.
Der var nærmest ingen kommunikation imellem dem, og de sms’er, der tikkede ind havde oftest en dårlig stemning med sig og var nedladende. Bare det, at mors navn viste sig på mobiltelefonens displayet kunne tage pusten fra mig, fordi jeg vidst, at det bragte en dårlig stemning med sig.

Så var der hele eks-situationen. Hvordan lærer man som 22-årig, at ens store kærlighed, på ugentlig basis har kontakt med sin ekskæreste? Hvordan takler man det uden jalousi? Uden at blive usikker? Uden at føle, at ens grænse bliver overtrådt?
Det var rigtig mange følelser at skulle rumme på en gang. Jeg kan huske, at jeg følte mig meget ung i forhold til hele den situation jeg stod i.

 

“Hvordan lærer man som 22-årig, at ens store kærlighed, på ugentlig basis har kontakt med sin ekskæreste? Hvordan takler man det uden jalousi? Uden at blive usikker? Uden at føle, at ens grænse bliver overtrådt?”

 

Jeg lærte dog med tiden, at mor hørte til i kassen “E’s mor”.
Der var ikke en følelse eller et godt minde tilbage hos farmand. Der var en accept af, at hun var E’s mor, men mere var der heller ikke. Han havde efterhånden ikke mere at give af. Deres forhistorie havde skabt ar, som skulle heles. Både hos ham, og hos hans familie.

Og her kom jeg, som den nye kæreste ind i farmands liv og skulle være en del af den heling. På de punkter hvor mor havde svigtet skulle jeg testes. Hele familien havde brug for at se mig an og sikre sig, at historien ikke gentog sig, før de kunne ligge paraderne ned.

Kombineret med den nye rolle som bonusmor, stod det nærmest skrevet i neonlys, at jeg havde et hårdt halvt år i sigte.

Det var intenst at jonglere med alle de her nye relationer til familie, bonusdatter og mor. Der var rigtig meget at lære.

 

Mor og Bonusmor imellem

Mit forhold til E’s mor, er sådan lidt Dr. Jekyll and Mr. Hyde agtigt.
Vi har været alt igennem lige fra, at hun har stået i min døråbning med tårer i øjnene og en æske chokolade og fortalt mig, hvor meget det betyder for hende, at jeg er så god ved hendes datter til, at hun har nægtet min tilstedeværelse og råbt mig op i ansigtet med en truende pegefinger.

Jeg oplever hende som værende, på den ene side, den her helt fantastisk søde kvinde, som har været så god til at give mig plads i hendes datters liv. Jeg anerkender, at det må kræve en godt tøjlet jalousi, når ens datter bliver så glad for en anden kvinde, og jeg er meget taknemmelig for, at hun har kunnet rumme det.
Med den her kvinde har jeg meget tilfælles. Vi kan snakke flere timer i telefon, drikke kaffe og gå til foredrag om børneopdragelse. Vi kan obsess’e over detaljer, når vi planlægger omkring E og koordinere skiftedage og ferier, så det siger spar to. Vi sidder som regel på forreste række sammen til forældremøder, med hver vores notesblok og kuglepen – og vi er selvfølgelig begge to mødt i god tid.
Den her kvinde holder jeg utrolig meget af og jeg ønsker hende meget godt.

 

“Mit forhold til E’s mor, er sådan lidt Dr. Jekyll and Mr. Hyde agtigt”

 

Så er der den anden kvinde.

En kvinde, som jeg mærker gang på gang overskrider mine grænser og har nogle værdier, der er så langt fra mine. En måde at behandle andre mennesker på, som er så langt fra hvordan, jeg selv er, som person.

En kvinde, som bliver hidsig og usamarbejdsvillig, hvis hun ikke får sin vilje.

En kvinde, der kan behandle farmand og jeg med så lidt respekt, at jeg både bliver ked af det og dybt dybt chokeret på samme tid – om og om igen, som om jeg aldrig lærte af det.

Det, jeg finder sværest er utilregneligheden.

Det, at jeg aldrig kan være forberedt på hvem, af de to kvinder, jeg har med at gøre. At hun kan skifte nærmest momentant, hvis der er noget, der ikke passer hende. Det har krævet meget af mig, at nå til et punkt, hvor jeg kan håndtere det og undgå at finde mig selv i en situation, hvor mine grænser er blevet overskredet.
Det er faktisk først her i E’s skoletid, at jeg rigtig har lært, hvordan jeg skal håndtere det.
I kraft af de to modstridende personligheder mor og jeg er, på det her værdigrundlag, så skal jeg altid være ekstra opmærksom på, ikke at lade mig overrumple.
Det er noget jeg stadig arbejder med.

 

 

Tak fordi du læser med!

Kh Alexandra

Andre blogindlæg i samme serie:
Fra Tinderdate til bonusmor – It’s a match
Fra Tinderdate til bonusmor – Første date
Fra Tinderdate til bonusmor – Mødet med min bonusdatter