Husmor eller karrierekvinde?

Husmor eller karrierekvinde?

I samarbjede med Hello Mind

 

Vores liv har ikke altid været så harmonisk og med så meget ro og nærvær, som I kan læse jer til her på bloggen. Det er noget vi har arbejdet os frem til, de sidste to år.

Især min tid før farmand og E, har været i et langt højere gear, end hvad godt er.

Jeg ved ikke om jeg har nævnt det før. Men før, jeg mødte Farmand og baby-E, læste jeg på medicinstudiet og havde en overbevisning om, at jeg skulle være en succesfuld plastikkirurg, koste hvad, det koste ville!

Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har siddet på læsesalen med næsen i bøgerne med en dobbelt shot latte og 2 energidrikke og hvad jeg ellers kunne finde af hurtige kulhydrater i seven-eleven, ved min side. For bagefter at tage hjem kl 21 på en søndag og lægge mig i min seng med totalt hjertebanken. Jeg var meget drevet, ambitiøs og intet skulle stå i vejen for min karriere. Heller ikke min familie! – I øvrigt var jeg overbevist om, at jeg snildt kunne begge dele.
– Det kan man sikkert også, men nok ikke uden at gå på kompromis hist og her.

Hvis der var noget, Baby-E lærte mig, så var det, at min familie kunne jeg aldrig gå på kompromis med!

Efter min anden sygemelding i en alder af kun 24 år, endte jeg med at ændre hele mit syn på karriere og familieliv. Jeg havde brug for at finde en måde, hvorpå jeg kunne balancere min vidensbegærlige præstations-hjerne og mit store familie-hjerte.

 

Hvordan kombinerer jeg så det?

 

Det har jeg stadig ikke den perfekte løsning på.
Men jeg har fundet ud af så meget som, at min uddannelse og min karriere ikke skal definere mig.

 

 

 

“Jeg har aldrig været stolt af mine gode karakterer. Til gengæld kunne jeg blive så flov, hvis jeg fik en dårlig karakterer. Når jeg præsterede noget godt, fik jeg mest af alt en følelse af “Så langt, så godt”. Når jeg ikke kunne præstere, så følte jeg mig værdiløs”

 

Jeg har præsteret meget i en alder af 27 år.

Blandt andet flyttede jeg hjemmefra som 16-årig, grundet en ærgerlig skilsmisse mellem mine forældre. Jeg var under 18 og arbejdede til minimumslønnen på 52,50kr i timen. Derfor havde jeg 3 jobs, for at kunne få tingene til at løbe rundt. Samtidig var jeg lige startet i gymnasiet og vidste, at hvis jeg skulle væk fra den her sølle ø, vi kaldte Lolland, og ind mod den spændende storby, for at gøre karriere som læge, så skulle der nogle gode karakterer til.
– Og det fik jeg! Og mere til.

Jeg søgte ind på medicinstudiet i en alder af 19 år med et gennemsnit på 11,2.
Inden, at jeg var fyldt 25 år, havde jeg deltaget i mit første forskningsprojekt og fik mit lange navn på den artikel, projektet endte ud i.

Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at mine forældre var pave stolte af deres unge datter på medicinstudiet.

Men hvad mærkede jeg selv?

 

Ingenting… 

 

Jeg har aldrig været stolt af mine gode karakterer. Til gengæld kunne jeg blive så flov, hvis jeg fik en dårlig karakterer. Når jeg præsterede noget godt, fik jeg mest af alt en følelse af “Så langt, så godt”. Når jeg ikke kunne præstere, så følte jeg mig værdiløs.

Jeg ved ikke hvor det her præstations-gen kommer fra. Men jeg vidste, at jeg ikke kunne have det sådan her for altid. Jeg havde ikke lyst til at have det sådan her!

 

Jeg toppede mit præstations-marathon med at presse min, efterhånden virkelig udmattede, krop igennem en vild transformation, for at deltage i en bikini fitness konkurrence. Jeg endte med at smadre mit stofskifte, og min krop var efterhånden virkelig syg.

Først dér blev mine øjne endelig åbnet!

Jeg måtte ændre noget, drastisk!

Lige nu stod jeg i en ung alder og junglerede med et vanvittigt studie, en syg krop, et nyt familieliv og en forholdvis ny rolle som bonusmor.
– Og så var jeg på anden sygemelding med stress og begyndende depressionssymptomer, og jeg var ikke engang fyldt 25 år!

 

Hvad skete der lige?

 

Fra da af, startede jeg en proces, hvor jeg ændrede hele mit liv.

Jeg lavede en “med.school drop out” og søgte ind på fysioterapeutuddannelsen. Jeg prioriterede ro og nærvær, og alt jeg har foretaget mig lige siden, har været med de to værdier i sinde.

Jeg kunne have dimitteret fra Fysioterapeutuddannelsen denne sommer, men i stedet er jeg et helt år bagud i forhold til det hold, jeg startede sammen med – og jeg har faktisk endnu et orlov planlagt.

 

Jeg har for en gangs skyld ikke travlt.

 

Jeg prioriterer, til hver en tid, flere ressourcer på farmand og E, end jeg gør på mit studie. Hvis E er inde i en svær periode, som hun har været de sidste to år, så smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne, for at være der for hende. For hun er vigtigere!
Jeg får aldrig tiden med E igen. Jeg kan altid tage en uddannelse.

At ytre mig sådan, er meget langt fra den person, jeg var engang.

Nogle gange kan jeg faktisk godt gå lidt i panik, når det går op for mig, at jeg for første gang i mit liv, ikke har en målrettet plan for min karriere. Alle på mit studie har studiejobs og bestemte fagområder, de brænder for. Jeg ved faktisk ikke engang, om jeg vil være fysioterapeut længere?

Jeg har tusind ting, jeg brænder for, men lige nu vil jeg gerne bare være i nuet.
Med Elouiza. Med Farmand. Med min familie.

Jeg har aldrig været så stolt over noget, som jeg er, over at være den bonusmor, jeg er, til E, og den hustru, jeg er, til farmand. Jeg er stolt af den familie vi har bygget, sammen. Stolt af den ro og harmoni vi altid formår at have i vores hjem.

 

“Jeg har aldrig været så stolt over noget, som jeg er, over at være den bonusmor, jeg er, til E, og den hustru, jeg er, til farmand”

 

 

Præstations-Alex sidder stadig og ulmer under overfladen, og jeg skal være opmærksom på ikke at lade hende få frit løb.

Jeg har gennem tiden erhvervet mig nogle gode redskaber til stressede situationer, og det er dem, jeg arbejder med.

 

Uanset hvad, der får dig til at tage en pause, skrue ned og finde roen. Så er det en god investering i dig selv – både for dig selv, men også for din familie.

 

Det er meget individuelt, hvad man føler, der passer til ens personlighed. Jeg har prøvet alt lige fra yoga og meditationskurser til mindfulness-lydfiler og intet har hjulpet på mig. Min tanker er faret alle steder hen og ellers har den indtalte stemme på lydfilerne irriteret mig så meget, at jeg har måtte slukke.

Men nu, er jeg endelig havnet på den rigtige sti.

 

Jeg bruger app’en Hello Mind, og jeg kunne anbefale den til alle, jeg kender.
Jeg har brugt den tidligere, og da jeg denne gang ønskede at bruge den igen, kontaktede jeg Hello Mind for at høre, om de havde lyst til et samarbejde. For det er en app, jeg virkelig vil slå et slag for. Det havde de heldigvis, så derfor har jeg mulighed for at dele det med jer her.

Det er gratis at downloade app’en og jeg mener også, at der ligger nogle gratis lydfiler derinde. Så du kan jo prøve at downloade den og se om den er noget for dig.

Uanset hvad, der får dig til at tage en pause, skrue ned og finde roen. Så er det en god investering i dig selv – både for dig selv, men også for din familie.

Jeg har lavet en lille liste, med situationer, hvor jeg især har været glad for at bruge Hello mind.

De har mange forskellige lydfiler, til forskellige formål, så hvis det, du har behov for er noget andet, end nedenstående, vil jeg alligevel anbefale, at du tager et kig på app’en. Den indeholder emner til alt lige fra motion, vægttabt, vaner, graviditet, fertilitetsbehandling, søvn, stress, you name it. Jeg er næsten sikker på, at du finder noget, der passer til dig! Det er en gave, at besidde den egenskab, det er, at tage en pause midt i nuet.
Jeg vil for alt i verden anbefale dig at lære det, og når du mestrer det – del det med dine børn. Med din familie.

 

 

Jeg bruger Hello mind når…


1) Vi skal til fællesarrangementer med E’s mor

Jeg bruger den både til at finde ro inden, og til at finde ro og bearbejde, efter.

 

2) Jeg er udkørt

Eksempelvis, som en opladning efter skole eller inden jeg skal ud og løbe en tur. Jeg lægger mig 5 min på sofaen og lytter til den “quick fix”, der hedder “Mere energi”. Hvis jeg er meget træt, bruger jeg altid kun de korte sessioner, ellers falder jeg i søvn – og det er vidst ikke meningen.

 

3) Jeg føler, at jeg kunne falde i og blive stresset

Her er der mange muligheder. Jeg kan både finde på at bruge den quick fix, der hedder “stress fri” eller en af de lange sessioner i menuen “stress”. Som ofte starter jeg med de korte på 5 minutter. Det er dem, der hedder Quick fix. De er nemme at overskue, og de er hurtigt overstået. Så får jeg det gjort.
Som ofte bliver jeg mindet om, hvor rart det er, og så tager jeg typisk en længere session dagen efter. Men midt i kaosset, er det godt at starte småt og få succes med det.


4) I perioder hvor jeg har brug for at løfte mig selv, og give mig selv lidt mere kærlighed

Det her er vigtigt!
Jeg er efterhånden blevet en meget grounded, ung kvinde med en stor tro på mig selv, og en stor kærlighed til mig selv.
Men jeg kan også ende på barndommens autopilot, og ødelægge alt det gode arbejde, jeg har lavet. Derfor, sørger jeg hele tiden for at booste mig selv.
Her bruger jeg nogle af de sessioner, der hedder ligger under menuen “Selvværd”.

 

 

 

 

Tak fordi du læser med! 

Kh Alexandra