IVF-behandling del 2: Første ægudtagning

IVF-behandling del 2: Første ægudtagning

Kalenderen siger nu Juni 2019. Det er akkurat tre år siden, at jeg smed p-pillerne.
Efter en længere pause, er vi nu klar til at starte IVF-behandling.

 

Jeg ringede op til afdelingen for at fortælle, at vi gerne ville genoptage vores behandling, og høre om jeg stadig bare skulle ringe ind på første blødningsdag. Det skulle jeg. Det var ca om tre dages tid.
Sekretæren læste i min journal og nævnte igen, at jeg var kandidat til et projekt de havde på afdelingen, om jeg ville være med?
Jeg havde lidt bedre overskud denne gang, og sagde, at jeg gerne ville høre om det og så tage stilling til det. Jeg havde ikke haft overskud til at lytte efter sidst det blev nævnt, så jeg anede faktisk ikke hvad projektet gik ud på.

Jeg blev ringet op af projektsygeplejersken, som var rigtig sød og hun fortalte mig om projektet og sendte mig information. Jeg vendte det med farmand, og det virkede egentlig som et ret godt projekt.
Desuden ville vi få et ekstra behandlingsforsøg, så vi ville få fire behandlinger i stedet for de tre. Jeg sagde ja til at deltage. Det krævede trods alt ikke så meget, og jeg havde alligevel taget orlov fra studiet.

IVF-behandlingen adskiller sig fra inseminationsbehandlingen på den måde, at i stedet for at føre mandens sædceller op i kvinden, så tager man kvindes æg ud og – meget pædagogisk forklaret – så kommer man æggene i et reagensglas med mandens sædceller, som så selv befrugter ægget.
Herefter holder man øje med de befrugtede æg og ser om de deler sig, som de skal. Det/de æg, der når blastocyst-stadiet kan sættes tilbage i kvindes livmoder og bliver forhåbentlig til en graviditet. Er der flere blastocyster, så fryses de ned til efterfølgende behandlinger.

I denne behandling havde de skruet noget op for hormondosis. Faktisk en fordobling. Jeg fik nu 150 enheder Gonal-F. Jeg var efterhånden blevet fortrolig med den sprøjte, og kunne klare stikket selv. Men i slutningen af behandlingen skulle jeg tage nogle nye sprøjter – fyrmadel. Hvis jeg husker rigtigt, var det for at sikre, at jeg ikke ville få ægløsning, da de jo skulle tage æggene ud.
Fyrmadel-sprøjten var sådan nogle rigtig sprøjteformede sprøjter, hvor Gonal-F sprøjten var sådan en pind, ligesom hvis man skulle tage insulin. Det stillede lidt større krav til de nervøse, rystende hænder. Desuden var nålen tykkere. Jeg fik at vide, at jeg godt kunne blive øm og blå omkring indstikstedet, og det skal jeg også lige love for, at jeg blev. Det lignede jeg havde fået tæsk i maven.
I denne cyklus fik jeg også ægløsningssprøjten med ovitrelle og jeg fik et hormonpræparat kalder Lutinus, som var progesteron. Så der var ikke sparet på noget!

 

“Det eneste vi ikke kendte noget til, var kvaliteten af mine æg. Hvad hvis der var noget galt med dem? Eller hvad hvis farmand og jeg ikke var et match, og æggene bare ikke kunne befrugtes?”

 

Jeg var helt øm og oppustet af alle de hormoner. Jeg følte mine æggestokke var på max overarbejde og måtte gå i virkelig løst tøj, for ikke at ligne en gravid.
På dagen for ægudtagningen kunne jeg slet ikke sidde ned på stolene i venteværelset. Det gjorde ondt i mit underliv og jeg havde kvalme, en bivirkning, der havde fulgt mig igennem alle behandlingerne.

Ægudtagningen foregik på den måde, at jeg fik et drop i hånden, hvor de kunne give mig morfin. Hjemmefra havde jeg taget to panodiler.
Ligesom ved scanningerne brugte de en vaginalscanner, som de førte op i skeden. Forskellen var bare, at der denne gang sad et lille rør med en nål. Nålen skulle stikkes ud gennem min livmodervæg og ind i min æggestok. Det virkede helt vanvittigt!
De var heldigvis meget gavmilde med morfinen, så jeg mærkede ikke stikket så meget. Det var i alt to stik, fordi de skulle ind i begge æggestokke.

Farmand stod og hold min hånd og prøvede at opmuntre mig, så godt han kunne. På den anden side stod sygeplejersken og forsøgte at få mig fokuseret på min vejrtrækning. For åbenbart kom jeg hele tiden til at holde vejret.
Det hele foregik meget roligt og trygt. Selvom det virkede meget overvældende at ligge der med så meget personale og slanger og maskiner og klæder, der dækkede mine ben, så formåede personalet på klinikken virkelig at gøre det hele meget roligt. Det var jeg meget taknemmelig for!

Jeg var ret nervøs for resultatet. Undervejs i forløbet havde jeg fået nogle søde Instagram-veninder, og vi delte vores oplevelser med hinanden og støttede og heppede hinanden. Det var rart at have nogle at tale med, som var i samme båd. Men det åbnede også mine øjne for, hvor svært det her kan være. Mange af dem jeg snakkede med oplevede at få max tre æg ud fra ægudtagningen. Og de tre æg er ikke en garanti! For æggene skal være “gode”, de skal blive befrugtet og så skal de dele sig korrekt. Nogle endte op med kun ét æg bagefter! Og nogle endte med slet ingen. Så jeg var ret nervøs.
Det var jo det sidste led i kæden. Alle andre undersøgelser var fine. Det eneste vi ikke kendte noget til, var kvaliteten af mine æg. Hvad hvis der var noget galt med dem? Eller hvad hvis farmand og jeg ikke var et match, og æggene bare ikke kunne befrugtes?
Det var godt nok nervepirrende at gå med den uvished.

Men det viste sig, at mine bekymringer skulle være forgæves.

 

Egg-cellent!

Lægen scannede i alt 23 ægblærer. Ud af de 23 var 17 af dem modne nok, til at æggene kunne tages ud. Lægen fortalte, at vi nok godt kunne opnå flere æg, ved at vente lidt, men det var ikke en chance hun ville tage hvis nu nogle af de andre æg, så ville gå til grunde.

Ud af de 17 æg, der blev taget ud blev 16 æg befrugtet. Af de 16 befrugtede æg, var der 10, som delte sig korrekt og kunne bruges til behandling. 10 ÆG!!!
Det vil altså sige, at i bare denne ene ægudtagning havde vi 10 behandlingsgange før vi skulle igennem ægudtagning igen. Og vi havde endda tre ægudtagninger mere, fordi denne jo var forbundet med projektet, jeg var med i. Det gav mig lidt håb! Så var der altså stadig ikke noget galt med os.

Jeg fik lagt et æg op i samme cyklus, men lægen gav mig nogle symptomer jeg skulle være meget opmærksom på i forhold til overstimulering. Jeg skulle desuden drikke meget vand og spise meget protein, de næste par dage, fordi de havde været inde i så mange ægblærer, og derfor var der frigivet mange hormoner nu. Det svarer lidt til at ens cyklus er speedet op med en faktor 17. Så hormonræs var der da nok af!

Nu var det bare at vente på testdagen!

 

 

Fortsættes…