Juletraditioner med delebarnet – hvordan gør vi?

Juletraditioner med delebarnet – hvordan gør vi?

 

En af fordelene ved at have et bonusbarn i hjemmet er, at julen bliver magisk igen.

Jeg elsker selv alt ved julen, og i mit hjerte ønsker jeg at fejre hver en lille ting med Elouiza – bage julekager, lave juleklip, synge julesange, fejre adventssøndage, tage til juletræstænding på torvet, gå ture i dyrehaven, you name it. Hver gang, der popper en ny interessant begivenhed ala“lav din egen lampe julegave workshop” op på facebook, er det første jeg gør, at tjekke kalenderen for at se, om vi har E den dag.

Men vi er jo ikke alene om at have E i julen. Alle de traditioner vi selv har i julemåneden, har E også – men bare dobbelt op. Så hvis vi skulle deltage i alle de ting, som vi kunne have lyst til, ville december måned, blive en meget travl måned for lille E.

Men hvad gør vi så, når vi skal dele E, med mor, i julen?

 

“Der kan være virkelig mange følelser forbundet med julen. Både for børn, forældre og bedsteforældre. Vi har alle vores helt særlige, og oftest urokkelige, traditioner, som hører til i december for, at det for os, er en rigtig jul”

 

Det, vi har prioriteret højest herhjemme, er E’s trivsel – og som altid: Ro og nærvær!

Farmand og jeg ønsker ikke, at hun skal kastes frem og tilbage, for at nå ét julearrangement her, og ét julearrangement dér. Det er det altoverskyggende, og så må nogle julearrangementer skippes eller vente til næste år.

Jeg synes i forvejen, at december måned kan være for kort til alle de ting, der oftest bliver planlagt. Så jeg kan slet ikke forestille mig, hvor overstimuleret man kan nå at blive, som delebarn, hvis man skal frem og tilbage for at nå det hele.

Derfor gør vi tingene lidt anderledes hjemme hos os.

 

 

For det første så fejrer E juleaften hos sin mor hvert år

Det gør hun, fordi hun fejrer de to begivenheder “Lille Eid” og “Store Eid” hos farmand og jeg, og så skiftes vi om nytårsaften.

Vi fejrer ikke “erstatnings juleaften” med E herhjemme.
I stedet, så har vi en tradition, hvor vi hvert år, den anden weekend i december, rejser på juleferie hos min far i Tyskland sammen med alle mine søskende og bonussøskende.
Her julehygger vi med alt, hvad der hører til og tager på julemarked i Lübeck.
Det er simpelthen noget af det hyggeligste, og slet ikke sammenligneligt med juleaften. Så det er en tradition, vi kan have helt for os selv, uden sammenligning, sammen med E.
Hun elsker det! Og vi elsker det!

Hvad vi ellers gør fra år til år, afhænger af så mange ting og kan variere meget.
Det vigtigste er blot – Som jeg altid prædiker – ro og nærvær!
I år lavede vi eksempelvis havregrynskugler, en juletradition, fra da jeg var barn. Det gjorde vi allerede i november måned, for at undgå at fylde for meget på programmet i december.

 

“Jeg tror, at nøglen til en god jul med delebørn virkelig er at sørge for at sortere ud og sætte børnene i fokus. At hæve sig selv lidt fra følelser og traditioner, og se på det større billede for børnene”

 

Vi følger sjældent vores 7/7-ordning i julen, da juledagene sjældent passer sammen med ordningen. I stedet deler vi måneden op i samværsdage alt afhængigt af hvilken samværsuge, julen falder i, og hvem, der har nytåret, det pågældende år. Som regel er fokus at undgå for mange skift.

Noget, vi til gengæld har gjort anderledes i år i forhold til sidste år er, at dele julen og nytåret op i en tilnærmelsesvis 14/14 ordning. Det betyder, at når vi får E hjem på fredag, så har vi hende helt til d. 21 december, hvor hun går på juleferie hos sin mor, og så tilbringer hun de næste 14 dage hos sin mor (kun med nogle få dage imellem hvor hendes mor lige foreslog, hun var hos os), som hun skal fejre nytår med i år.
Når januar starter op, så er det mor, der indkører Elouiza i skolen igen.

Det minimerer en masse skift hvor E skal lette og lande i to hjem, til weekender, fyldt med traditioner, julebag og nisselandskab.

 

“Juleaften er noget af det største, at gå og vente på, som barn. Jeg er ikke sikker på, at E ville være lige så spændt juleaften hjemme hos mor, hvis hun allerede har fejret jul og spist andesteg hos os, tidligere i december”

 

Det er klart, at jo større E bliver, des mere kan hun rumme.

Hun er også nået en alder nu, hvor hun godt er klar over, at der foregår julehygge og bliver fejret juleaften, hjemme hos os, selvom hun ikke er her.
Sidste år, var først gang vi oplevede, at det faktisk var svært for hende, og hun spurgte også flere gange, om hun gerne måtte holde jul med os, hvis det nu var.

E har ønsket, at vi næste år holder en juleaften herhjemme på et andet tidspunkt i december, fordi hun også rigtig gerne vil fejre jul med os. Selvom det kunne være hyggeligt, synes jeg stadig ikke, at det er en god ide. Juleaften er noget af det største, at gå og vente på, som barn. Jeg er ikke sikker på, at E ville være lige så spændt juleaften hjemme hos mor, hvis hun allerede har fejret jul og spist andesteg hos os, tidligere i december. Det er en oplevelse, jeg hverken vil tage fra E eller fra mor.

E er altid velkommen hos os juleaften, hvis hun skulle få lyst til det.
Når hun bliver større, har hun også selv mulighed for at vælge til og fra, i forhold til hvad og hvor hun gerne vil deltage.
Vores eneste ønske er dog, at hvis hun fejrer jul hos os, så skal hendes mor være med på ideen, så E ikke kommer i klemme med dårlig samvittighed.

 

 

Det kan hurtigt blive noget følelsesmæssigt kludder, når det kommer til jul og andre højtider, vi har traditioner forbundet med.
Jeg ved selv hvor meget jeg tænker på Elouiza juleaften – hun er hele tiden i mine tanker og i mit hjerte. Hver gang jeg glædes ved noget, så er hun den første jeg tænker på, som jeg ville ønske jeg kunne dele oplevelsen med. Jeg tænker ofte: “Det ville Elouiza have elsket!”, og i et kort sekund ærger jeg mig over, at vi ikke har hende juleaften.

Men jeg ved, at hun hygger sig hos sin mor. Og jeg glædes rigtig meget ved at tænke på alle de glæder hun har ved traditionerne, som de har hjemme hos mor, dem vil jeg altid unde hende.

 

TIP
Hvis planlægningen omkring julen er svær, så kan det hjælpe at sætte fokus på børnene og sætte mors og fars egne ønsker og behov, på sidelinjen for en stund.
Tag et billede af børnene og læg på midten af bordet, når i planlægger. Overvej hele tiden om det i planlægger er for dem eller for jer? Vil de skabe ro og hygge eller vil i få stressede børn i julen?

 

Generelt, når farmand og jeg planlægger traditioner, ferier og andet omkring Elouiza, så prøver vi at kigge på hende som en helhed.
Hvordan kan det hun oplever hos os suppleres til det, som vi ved, at hun oplever hos mor? For i hende danner de to situationer jo tilsammen en helhed.

 

Så hvad julen angår, bliver det for Elouiza til én juleferie i Tyskland, Én pakkekalender, fordi der kun er gaver i kalenderen til de dage hun faktisk er hjemme hos og, og vice versa hos mor, og én juleaften.

Til sammen giver det Elouiza én hel jul!
Og vi får en glad og rolig pige, der trives.

 

 

 

 

Tak fordi du læser med!

Kh Alexandra