Kære Dagbog, 13. September 2019

Kære Dagbog, 13. September 2019

Fredag d. 13. September 2019

 

Kære Dagbog

 

Her til morgen har vi været til første scanning i denne cyklus. Det er min cyklusdag 13, og jeg skulle scannes for at se hvornår, jeg skulle have ægløsningsprøjten.

Lægen kunne se en “fin trelaget slimhinde” og en dominerende ægblære på højre æggestok. Den var omkring 13,26 mm. Når den er 14 mm kan de beregne hvornår, jeg skal tage ægløsningssprøjten, så jeg skal til scanning igen på søndag.

På søndag er det børneweekend, og E er her. Men hun skal til fødselsdag hos en fra klassen på søndag, og sygeplejersken havde heldigvis mulighed for at give os en tid, så det passede med, at E var afsted til fødselsdag. Heldigvis. Det er virkelig dejligt, at vi ikke skal stresse med at få hende passet. Det giver os mulighed for at tage afsted til scanningen sammen og et par alene timer bagefter, inden hun skal hentes igen. Det lige hvad jeg havde brug for!

I denne behandlingsgang skal jeg også kun tage ægløsningssprøjten. Lægen synes, vi har de optimale betingelser for at opnå graviditet. Så for at udsætte mig for mindst muligt hormonbehandling, skal vi endnu engang prøve ægoplægning i min egen cyklus. Det mener han godt, at vi kan, når vi har så mange æg på frys.

Morgenen inden scanningen startede ikke så godt. Jeg har slet ikke været mentalt med i det her, fordi vi har knoklet med flytningen og istandsættelsen af den gamle lejlighed. Da jeg vågnede i morges var jeg simpelthen så træt og vi endte med at være lidt sent ude af døren. Som i for sent til at kunne sidde i venteværelset et kvarter før vores tid, som jeg ellers har brug for. Jeg har brug for at alting omkring mig foregår roligt, når vi er i behandling og, at jeg er mentalt klar og føler mig på toppen. Ellers vælter det mig.

Men vi kom igennem det, og så er det bare at vente til søndag.

 

Kh A

 

Fortsættes…