Luciaoptog på Bakken

Luciaoptog på Bakken

I lørdags var vores lille familie en tur på bakken – ikke for at prøve forlystelser, men fordi Elouiza skulle være med i deres Luciaoptog.

Det blev et luciaoptog på 147 børn, og de kvalificerede sig dermed til en plads i Børnenes Rekordbog.

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og Elouiza havde glædet sig så meget.

 

 

De sidste to dage har hun så gået rundt herhjemme med en lyskæde i håret og leget luciaoptog.
Jeg har allerede været publikum et hav af gange. Og jeg kunne blive ved med at sidde og kigge på det lille vidunder, der går rundt og performer på sødeste vis. Hun er simpelthen så nuttet!

 

 

Det fik mig til at tænke tilbage på da hun var omkring 4 år og kun lige havde lært lucia sangen i børnehaven. Hun elskede den sang og gik rundt med et papir – selvom hun ikke kunne læse – og sang højt (video nederst i blogindlægget – se den! Den er det hele værd).
Hun gik Lucia nærmest hver dag efter børnehave i juletiden. Og siden den dag var det hun glædede sig aller mest til, at hun skulle blive stor nok til at gå lucia.

Jeg bliver helt rørt, når jeg ser hvor stor hun er blevet! Det helt utroligt at have været en del af hendes liv i så mange år og fulgt hende så tæt. Det ville jeg aldrig have været foruden!
Mit bonusmor-hjerte glæder sig over hvor skøn hun er, og jeg glæder mig at se hende gå Lucia i igen 2.klasse. Så får jeg farmand til at klippe alle videoerne sammen til en Lucia video med alle hendes optrædener.

 

 

Indtil da leger vi videre herhjemme og øver sange.
Jeg har lært Elouiza 5 nye julesange i denne december måned – der skal jo være nogle fordele ved at have en bonusmor som har sunget mange år i kor!
Det er vores ting, at vi synger sammen. Vi har sange til når vi børster tænder, når vi laver mad, når vi tænder kalenderlys og adventskrans. Jeg digter selv hendes godnatsange, og alt får ofte går vi rundt og synger til hinanden i stedet for at tale.
Det stikker helt af når farmand begynder at beatboxe i baggrunden, så er der jo næsten familiekoncert på køkkengulvet!

Elouiza plejer at sige, at hun har de mest fjollede forældre – jeg ved ikke hvad dog mener 😉 hihi..

 

 

Glædelig Lucia dag til jer!

 

 

Kh E & A

#Verdensbedstebonus
#EogApåeventyr