Prioriter nærværet

Prioriter nærværet

Inden jeg startede i skole og klinik for små 3 uger siden, efter et helt år hjemme, lovede jeg mig selv, at min indre super-nørd kun må arbejde på deltid, for farmand og E skal altid være første prioritet!

Selvom jeg “kun” er bonusmor til E, så ved jeg godt, at jeg i hendes verden er meget vigtig, og hun har brug for, at jeg er nærværende, når jeg er hjemme og at vi kan fastholde de rutiner, vi har sammen.

Inden jeg startede lavede jeg derfor en lille prioriteringsliste.

For det er klart, at der er tid og overskud til meget mere på hjemmefronten, når man er hjemmegående end når man har job/skole eller andet at tage sig af. Sådan er det i hvert fald for mig.

Så jeg lavede en liste hvor jeg skrev ned, i prioriteret rækkefølge, hvilke rutiner det var vigtigt for mig at beholde med E og resten kunne jeg uddelegere til farmand eller ned prioritere.

Det er vigtigt for mig at listen er realistisk, for jeg er nu engang en stræber, så hvis jeg laver en liste, der er urealistisk, vil der nok ske én af to ting: Jeg vil gennemføre alt på listen og fortsætte til jeg brænder ud, eller jeg vil gå rundt med en følelse af ikke at kunne slå til.

Det mønster, havde jeg i mange år før jeg indså, at det ikke var holdbart og forandring var nødvendigt. Derfor er jeg meget opmærksom på ikke at falde tilbage.

30 minutter til kys og kram

 

I forhold til E er mine to prioriteringer blevet at holde fast i vores putte ritual og at sætte 30 minutter af til kys, kram og nærvær, når vi lander hjemme efter at have været adskilt en hel dag.
Jeg vil også prioritere et par sammenhængende timer til leg og hygge med hende én dag om ugen (et par timer en eftermiddag eller et par timer i weekenden).

De 30 minutter til kys og kram lige når vi lander efter en lang dag, er faktisk dem, som har overrasket mig mest. Jeg er som regel helt færdig, når jeg kommer hjem, og min standard rutine plejer at være et afsnit af venner på Netflix, mens jeg spiser noget mad (Hvor mange kan genkende den?!). Så zoomer jeg helt ud, men det lader mig egentlig ikke op. Jeg bliver bare mere træt og når E kommer og vil kysse og kramme, så er jeg sådan kun 50% engageret, fordi jeg hænger dér halvt i Netflix-koma.
Det vil sige, at hun ikke helt får hvad hun har behov for, og måske føler sig en smule i vejen, og jeg får heller ikke hvad jeg har behov for, nemlig ro uden afbrydelser. Eller det troede jeg, at jeg havde behov for..

 

Nus før Netflix

 

Nu har jeg så opdaget – eller måske skulle jeg skrive “genopdaget”, for jeg ved jo egentlig godt det her. Det er jo det jeg har praktiseret hele det år jeg var “hjemmegående”, men det er bare alt for nemt at falde tilbage i gamle rutiner når arbejdsbelastningen stiger – at bare den halve time hvor jeg er nærværende med E er noget, der oplader mig helt vildt. Hun læsser oceaner af kærlighed af på mig, og det fylder mig op og giver ny energi. Hendes glæde ved at sidde her hos mig, og nyde den kærlighed jeg sender tilbage, smitter mig så jeg selv bliver glad og får overskud. Samtidig føler jeg, at jeg slår til i min forældrerolle overfor hende og så kommer den gode samvittighed lige med er ekstra kick af positiv energi.

 

En kærlig velkomst

 

Hvis jeg er hjemme først, så møder jeg E (og farmand – når jeg er i praktik, er det ham, der har hente/bringe-tjansen) altid i døren og ønsker dem velkommen hjem. Så hjælper jeg hende af med tøjet og hjælper hende med at få det hængt op. Hun er jo også træt efter, hvad der for hende er en lang arbejdsdag.
Når jeg lige har kysset farmand, sætter E og jeg os ind i sofaen og nusser og krammer og jeg spørger om hun har haft en dejlig dag.

Hvis det er hende som er hjemme først, så kommer hun altid løbende ud i gangen, når hun hører jeg er kommet hjem. Så er basen ligesom lagt for en dejlig eftermiddag, selvom hele familien er træt.

 

 

 

 

Tak fordi du læser med!

Kh Alexandra