Ramadankalender

Ramadankalender

Reklame: En stor tak til Rito.dk for materialerne,
til dette DIY-projekt.

 

 

Jeg havde besluttet mig for at Elouiza skulle have en hjemmelavet Ramadankalender i år, så jeg selv kunne tilpasse indholdet til det aldersniveau hun har, og det sted i livet hun er i forhold til det at holde Ramadan.
Jeg ville egentlig have syet den. Men det blev et lidt over uoverskueligt projekt, så det må blive næste Ramadan, InshaAllah.

I stedet fandt jeg den her finde kalender på Rito.dk, som jeg lavede om til en Ramadankalender.
Det var nemt og overskueligt.

Step 1
Materialer

Du skal bruge:

En kalender
Maling (Guld, Violet)
Pensler
Glimmer (all round og til toppen)
Hama Perler (Guld, Lilla, Hvid)

Dobbeltklæbende tape/ Limpistol 
Saks
Krus med vand (til pensler)

Step 2
Saml kalenderen

 

 

Step 3
Forbered ekstra skuffer

Da kalenderen oprindeligt er tænkt som en julekalender har den kun 24 skuffer, og Ramadan måned har 30 dage.
Jeg har lavet 6 skuffer dobbeltsidet, ved at klippe en lille åbning på modsatte side også.
Når de første 6 dage af ramadan er gået vender jeg skufferne om, således at tallene fra 25-30 er frem i stedet for tallene 1-6.

 

Step 4
Mal

Jeg har brugt akrylfarver og de arbejder rigtig godt sammen med vand. Når jeg har malet med den lilla farve, har jeg først dyppet penslen i vand for at gøre malingen lettere at arbejde med.
Det, der er malet lilla har fået 2 gange.
Lad kalenderen tørre natten over før skufferne sættes i kalenderen.

Lilla:
Selve kalenderen + halvdelen af skufferne.

Guld:
Taget, bunden og halvdelen af skufferne.

(NB! Læs step 5 før du påbegynder maling af top og bund)

Step 5
Glimmer

I mens malingen på top og bund stadig er våd, drysses med glimmer. Jeg har brugt alt glimmeret fra de små rør og tilføjet lidt glimmer fra den store bøtte. Jeg har drysset glimmeret rundt så det dækker hele overfladen.

 

Step 6
Dekoration og numre

Dekoration til toppen og numrene til æskerne er lavet af Hama Perler på kvadratiske plader (15x15cm).
Dekoration og numre kan sættes fast enten med dobbeltklæbende tape eller med limpistol. Jeg har brug limpistol til dekorationen i toppen og dobbeltklæbende tape til numrene.

Jeg har lavet et lille mønstre jeg sætter på skuffen inden nr. 30, for at illustrere at talrækken fortsætter.

NB! Numre og dekoration sættes først på når malingen har tørret natten over. 

 

 

. . .

 

Når kalenderen er tør og numrene er påført, kan du sætte skufferne på plads. Jeg har sat dem skiftevis guld og lilla.

 

 

Indhold

Tips og ideer til kalenderens indhold kan du finde her.

 

 

. . .

 

Så er der vidst kun tilbage at sige God fornøjelse og Ramadan Mubarak <3

 

 

Tak fordi du læste med!

Kh E&A

#verdensbedstebonus
#mormedbonusdk