Sådan skal vi bo!

Sådan skal vi bo!

Rækkehuset er i alt ca. 116kvm fordelt på 3 etager.

Stueetagen

I stueetagen er der køkken, badeværelse og stue.

Indgangen ude fra går direkte ind i køkkenet, så her har vi brug for at være kreative med en løsning til opbevaring af overtøj og sko uden, at det ser rodet ud uden, at det grisser hele huset og uden, at det kommer til at lugte af mados.

Både køkkenet badeværelset er noget mindre end det vi kommer fra, hvilket er typisk for almen bolig+.
Så her skal vi også lige tænke os om i forhold til opbevaring. Det svært at vide hvad vi har behov for (og råd til!!) før vi er flyttet ind. Så vi har affundet os med at bo i flytterod for en periode, så vi kan investere i nogle ordenlige løsninger.

I stuen er der tagvindue og taget går “op til kip” på sådan en halv måde, hvis i forstår hvad jeg mener, ellers forklarer billedet det :D. Det gør, at stuen bliver rigtig lys. Jeg glæder mig til at få stue og køkken separeret lidt, da vi lige nu bor med et stort køkkenalrum, og det kan gøre det svært at finde ro, når der er mange i lejligheden.

1. sal 

På 1. sal er der et stort værelse, som bliver til vores soveværelse, og et mindre værelse, som bliver til farmands kontor.

2. sal

2.sal er det lækreste rum i hele boligen. Det er bare ét stort rum med mulighed for at sætte vægge op, som man ønsker. Hvis man sætter de vægge op, der anbefales, så bliver boligen til en 6-værelses bolig i det hele. Det er virkelig en stor bolig!
Vi har ikke tænkt os at sætte nogen vægge op, da det ikke er nødvendigt.

Vi sætter TV og farmands playstation-hjørne i den halvdel af værelset, som er ved trappens gelænder. Resten får Elouiza som værelse. Der er jo fordele ved at være enebarn 🙂

Så det er sådan vi kommer til at bo i vores dejlige nye hjem!

Tak fordi du læser med
Kh Alexandra

Hvorfor flytter vi overhovedet? – Læs med hér!