Test dag!

Test dag!

Fortsættelse af Vores første inseminationsbehandling – del 2

 

 

Der går omkring 14 dage fra behandlingen er foretaget til testdag. Det ikke meget anderledes end hvis du prøver at blive gravid i en normal cyklus. Det svarer lidt til de 14 dage fra ægløsningen til du får din menstruation.

De 14 dage er noget helt for sig selv. Det er de længste 14 dage, jeg har oplevet og samtidig de korteste.

Efter behandling var vi ved at dø af spænding over, om det mon havde virket. Ud fra alle vores undersøgelser var der jo ikke noget galt med os. Lægerne mente ikke, at mit stofskifte havde nogen indflydelse, nu hvor jeg var i behandling og de fortalte, at vi havde gode odds. Vi var derfor havnet i kategorien ufrivilligt barnløse. En kategori for alle dem, der på uforklarligvis ikke kan blive gravide.

Chancen for at blive gravid ved insemination er ret lav. Max 20%.

Alligevel var vores håb og forventninger sat højt. Alle undersøgelser var jo gode, og nu vidste vi jo, at vi havde ramt ægløsningen helt præcist og sædcellerne var jo ført helt op i livmoderen, så de skulle nærmest ikke engang selv finde vej. Det kunne jo kun gå godt!

 

 

“Alligevel tog jeg mig selv i at lægge en hånd på min mave, når jeg var alene, og ønskede at vores lille baby virkelig var derinde. Hvis den please bare ville blive derinde, så ville den se, at der ventede to forældre, som så inderligt inderligt ønskede den”

 

 

Det er en ret vild følelse, efter behandlingen, at vide, at nu kunne jeg faktisk være gravid! Om 9 måneder kunne vi stå med vores ønskebaby i armene!
Vi var virkelig spændte og farmand aede min mave og vi talte om hvor fantastisk det ville være hvis det lykkedes nu. Vi havde så meget håb og drømte om fremtiden som forældre.

Alle symptomerne var der – lettere kvalme, træthed og ømme bryster. Min mave var også ret oppustet.
Men de symptomer er også ret normale bivirkninger fra ægløsningssprøjten, så det kunne lige så godt være den. Det prøvede vi at huske os selv på. Alligevel tog jeg mig selv i at lægge en hånd på min mave, når jeg var alene og ønskede, at vores lille baby virkelig var derinde. Jeg lovede den, at den ville få så meget kærlighed fra os og, at den altid ville være passet på. Med tårer i øjnene fortalte jeg den, at hvis den please bare ville blive derinde, så ville den se, at der ventede den to forældre, som så inderligt inderligt ønskede den. Den måtte græde så meget den ville om natten, jeg lovede, at vi aldrig ville blive frustrerede eller sure på den, for den var virkelig vores ønskebaby.

 

“Jeg sad der i farmands arme og gemte mit ansigt helt inde i hans bryst. Alting i min krop gjorde så ondt…”

 

Jeg nåede ikke engang at få svaret fra graviditetestesten, for min menstruation kom samme morgen, som testen skulle tages. Det var som et slag lige i ansigtet at stå op, kun halvt vågen, og se blodet på toiletpapiret. Jeg gik ud til farmand og kravlede helt ind i hans arme. Jeg hviskede i hans øre, at jeg havde fået min menstruation og så løb tårerne ned ad kinderne. I det øjeblik var min verden helt sort.
Jeg sad der i farmands arme og gemte mit ansigt helt inde i hans bryst. Alting i min krop gjorde så ondt og mine tanker var så mørke og opgivende. Jeg ville bare gemme mig her i hans arme og aldrig skulle ud i verden igen. Jeg havde ikke lyst til at se barnevogne i bybilledet. Jeg havde ikke lyst til at åbne min instagram til endnu en babyannoncering. Jeg havde ikke lyst til noget som helst. Jeg havde bare lyst til at være lige her. I armene på min mand og dufte den trygge og velkendte duft af hans hud og mærke hans varme og hans arme der forsigtigt klemte om min krop, og fik det hele til bare at virkelig en lille smule mere okay. Det var mit helle.

Sådanne øjeblikke har vi haft mange af, for vi har oplevet rigtig mange negative graviditetstest igennem årene. Både i hele det år vi prøvede på egen hånd, før vi kom i behandling. Men også i behandlingen. Ved hver eneste behandling nåede min menstruation at komme inden dagen hvor graviditetstesten skulle tages. Hvis vi virkelig var håbefulde, så tog jeg alligevel en graviditetstest, og nogle gange var det også et krav fra klinikken og ellers en blodprøve. Det var jo set, at kvinder stadig havde menstruation, selvom de var gravide. Så hvad nu hvis. Men der var ikke noget, hvad nu hvis. Alle testene vi tog var negative. Efter hver evig eneste behandling.

Jeg endte med virkelig at hade min menstruation. Udover alle de hormoner, der følger med menstruationen, samt trætheden og følelsen af, at man bare er helt off i sin egen krop, så ramte også sorgen efter endnu en behandling, der ikke var lykkedes. Det var en hardcore cocktail at komme igennem.

 

 

Når sorgen havde lagt sig og tårerne var tørret væk, var det tid til at komme op på hesten igen. For sammen med den første blødningsdag fulgte nemlig opstart af en ny behandling.
Vi slog koldt vand i blodet. Prøvede at overbevise os selv om, at vi havde gode chancer – det havde lægerne jo selv sagt – og, at vi kun lige var begyndt. Det skulle nok gå.
Og så var det tid til at ringe ind til sekretæren og få tid til den værste scanning af dem alle – den på 3. blødningsdag. For nu skulle vi starte en ny behandling.

 

Vi havde i mellemtiden fået tid på Hvidovre Hospital, så her skulle vores behandlinger foregå fremover.

Fortsættes.. 

 

 

 

Tak fordi du læser med!
Kh Alexandra 

 

 

Andre blogindlæg i samme serie:
Hvordan laver man en baby?
Den største eksamen i livet
Vores første inseminationsbehandling
Vores første inseminationsbehandling – del 2