The South Indian

The South Indian

Hvor
Spinderiet, Valby
Valby Torvegade 2
2500 Valby

 

 

I weekenden spiste vi frokost på The Southern Indian – en indisk restaurant i Spinderiet, Valby.
Indisk mad er ofte ret stærkt i smagen, men fordi denne restaurant har en spændende ret, der hedder “Dosa”, så fortjener den alligevel en plads på listen over børnevenlige spisesteder.

 

 

Vores bestilling:

Vi bestilte en frokost menu, som er det fad der vises på ovenstående billede. Jeg mener det hedder “Tal”. Jeg kunne ikke lige finde det på menukortet.

Yderligere bestilte vi en “Dosa dosa dosa” menu – hvilket betyder du kan bestille så mange Dosa som du vil. Forskellen i pris på en enkelt dosa og en dosa menu, er 79kr.

Vi bestilte begge retter til deling.

 

Service

Servicen var upåklagelig. Vi blev mødt at en meget sød ung kvinde, der talte engelsk. Hun var meget smilende og høflig. Hun spurgte til om vi kunne lide maden, om vi kunne lide niveauet af krydderier mm. Hun var også god til at forklare hvad man kunne bestille fra deres menukort, så vi kunne opleve ægte indisk mad.
Hun var meget opmærksom på os som gæster, men uden at være anmassende.

Servicen får 10/10 stjerner!


Selve stedet

Lige når man træder ind af døren er første håndsindtrykket lidt trist, da gang arealet ikke er så fint. Men resten af restauranten er rigtig hyggelig og fin. Der er dejlig udsigt fra de store vinduer.

 

Selve stedet får 6/10 stjerner


Maden

Maden var virkelig lækker. De små retter på fadet synes jeg personligt var stærke, og de er nok for stærke til børn. Men er man til stærk mad så er det lige sagen, da der er mulighed for at smage rigtig meget forskelligt.

Den anden menu – DOSA – er papirtynde, sprøde Sydindiske pandekager af linser og ris. De er i øvrigt glutenfri. Man kan bestille dem med forskellige ting – fx Kylling, Lam, løg, chokolade mm.
Ingen af dem vi bestilte var stærke. Pandekagen serveres på et fad med kokos, noget salsalignende dip og en sovs med grøntsager. Denne ret egner sig til børn, og det vil være sjovt for børnene at bygge deres egen pandekage.

Der er rig mulighed for at spise ift allergier og de fleste retter kan også fås vegansk.

Portionerne er store, og bestiller du Dosa-menuen, kan du bestille så mange Dosa du vil indtil du er mæt.

Maden får 8/10 stjerner!





Er du i humør til indisk mad, så kan vi klart anbefale The South Indian!

Tak fordi du læser med!

Kh E&A

#verdensbedstebonus
#mormedbonusdk