Til min søn, når du falder i søvn på mit bryst

Til min søn, når du falder i søvn på mit bryst

Til min søn, når du falder i søvn på mit bryst

 

 

Lige nu ligger du og er faldet i søvn på mit bryst midt i amningen. Du er helt roligt. Dit ansigt er udglattet og ser så afslappet ud. Du har det godt, lige her. Dine små buttede hænder knuger sig ind på hver side af mit bryst. Du har stadig brystet i munden, men du sutter ikke mere. Kun hvis jeg får rykket på mig, eller trækker vejret bare en anelse dybere. Så vågner du op og sutter videre, enddog med lukkede øjne, inden du igen falder til ro og trækker vejret tungt.
Du sover igen.

Jeg kan ikke give dig en sut. Den vil du ikke have. Du sutter på den to gange og så lægger dit ansigt sig i folder og din gråd vidner om, at det var ikke det, du havde brug for.
Du har brug for mig.
Din mor.
Og lige nu vil du gerne have lov til at ligge her.
Helt tryg.
Helt rolig.

 

Jeg kigger på dig og tager alt ind. Du er fem uger, og allerede en helt anden, end da du blev født. Det var i øvrigt en barsk fødsel. Både for dig og for mig. Så derfor holder jeg dig særligt tæt, hver dag.
For at give din krop ro og hele dig. Og du heler mig.

Jeg har ikke lyst til at ligge dig fra mig. Jeg vil gerne holde dig hele tiden. Men ting skal gøres, og det kræver mere end én hånd.

Nogle dage glemmer jeg hvor meget du har brug for mig. Jeg er træt. Fordi du har haft brug for mig hele natten. Så holder jeg mig vågen med det skarpe lys fra min telefon og med alverdens ligegyldigheder på facebook. Det er alt sammen så ligegyldigt sammenlignet med dig.
Så siger du din særlige lille lyd. Eller sutter på brystet igen. Og så bliver jeg mindet om, at jeg spilder min tid og lægger telefonen væk. Så kigger jeg på dig igen, fordi du er alt, hvad der betyder noget.

 

Jeg hvisker til dig, at du er mit ønske barn. At mit hjerte er fyldt til randen med kærlighed efter du er kommet til verden. Tårerne presser på mens jeg hvisker til dig, at for dig, vil jeg altid gøre mig umage.

Jeg vil gøre mig umage med at lade vasketøjet ligge i maskinen selvom den bipper,
– fordi du har brug for at ligge her.

Jeg vil gøre mig umage med, ikke at have mad klar, når far har fri fra arbejde,
– fordi du har brug for at ligge her.

Jeg vil gøre mig umage med, ikke at stresse over gulvet, som ikke er blevet støvsuget i flere dage,
– fordi har brug for at ligge her.

Jeg vil gøre mig umage med at være ligeglad med opvasken i køkkenet, som naboerne kan se ind gennem vores vindue,
– fordi har brug for at ligge her.

Jeg vil gøre mig umage med at være i nuet med dig.

Fordi, du er det vigtigste for mig!

 

 

Din ankomst har vendt op og ned på min verden på en måde, jeg aldrig kunne være forberedt på. Du har gjort mig følsom. Mit hjerte føles mere sårbart og blottet end nogensinde. Du er min sårbarhed. En sårbarhed, som nu er uden for min krop, fordi jeg har født dig. Og mere end nogensinde føler jeg en trang til at beskytte. Til at beskytte dig.

Jeg vil gerne være den første til at være der, når du græder. For jeg ønsker, du skal vide, at når du græder, så kommer mor.
Altid.
Du kan endnu ikke tale, så din gråd er alt, du har. Og du skal vide, at jeg lytter.

 

Selvom jeg er træt, så kan jeg ikke sove om natten – heller ikke de nætter, hvor du sover tungt. Jeg ligger og kigger på dig. Lytter til din vejrtrækning. Min krop reagerer på den mindste lyd fra dig. Blot du rasler med dynen, så hører jeg dig. Så er jeg vågen. Så er jeg klar til at hjælpe dig. Men du sover stadig, og jeg ligger bare og kigger på dig. Min yndige baby. Min lille elskede. Du har sovet et par timer nu og jeg savner dig. Nu har vi været adskilt for længe.

Selvom jeg er træt, så elsker jeg at vågne med dig om natten. Alle andre i huset sover. Men ikke dig. Du kaldte på mig og nu har du brug for mig igen. Jeg er her for dig. Jeg tager dig i min favn og putter dig i dynen. Holder dig tæt ind til mit bryst, hvor du så ofte ligger. Jeg kysser dig blidt i panden på en måde som kun en mor kan. For en stund sidder vi bare der i det halvmørke soveværelse og kigger på hinanden. Du er blevet glad for øjenkontakt. Jeg føler nu, at du virkelig kan genkende mig.

Du begynder at bevæge dit hoved og åbne din mund. Jeg kan se du søger efter brystet på den der helt særlige måde, som er så kær. Lige for tiden har du det svært om natten. Måske er det varmen. Så jeg kan ikke ligge ned og amme dig. Det vil du ikke. Det ikke det, du har brug for. Jeg krammer dig og fortæller dig, at jeg har set dit behov og gerne vil hjælpe dig.

Så bærer jeg dig forsigtig ned i stuen igennem vores halvmørke hus. Jeg holder dig tæt. Jeg er træt, og forsøger at være meget opmærksom, så jeg ikke falder med dig på trappen. Jeg vil ikke have, at der sker dig noget.

 

Så sidder vi her i sofaen. Du er blevet ammet og nu er du faldet i søvn på mit bryst. Dine buttede hænder knuger sig ind på hver side, som om du krammer mig. Som om du holder fast. Du vil gerne blive her. Du vil ikke have at jeg går nogen steder.

Jeg er træt. Min ryg er øm. Jeg kan ikke ligge dig tilbage i seng. Jeg ved, at du vågner. For det er ikke sengen, som du har brug for. Du har brug for mig. Så mange måneder har du ligget i min mave. Været tæt på mig hver dag. Hørt mit hjerte slå. Du er kun fem uger nu. Jeg ved, du ikke er klar til at være adskilt fra mig endnu. Du har brug for mig. Brug for stadig at være tæt på mig, mens du vender dig til verden omkring dig. Stille og roligt. I dit eget tempo.

Hos mig er du tryg. Det forstår jeg.

Jeg er træt nu, men jeg bliver siddende, for du har brug for mig. 

Min lille elskede. Min yndige baby.

 

Jeg elsker dig!
Kærligst, mor