Velkommen i vores entre!

Velkommen i vores entre!

 

Lad os starte ved starten, nemlig vores entre.

 

Ligesom i vores gamle lejlighed, så er entreen bygget i forlængelse af køkkenet. Det giver lidt udfordringer i forhold til opbevaringsplads. Vi var ret glade for de store indbygningsskabe i lejligheden, og har snakket om, at vi måske skal have et indbygningsskab under trappen, hvor Max’ hundekurv står lige nu.

Men vi var også enige om, at vi gerne lige ville flytte ind og se hvad vores behov var først. Ofte er det sådan, at man flytter ind og får købt sig fattig i alle mulige hurtigløsninger fra Ikea, for et halvt år senere at finde ud af, at det ikke var det, som passede til ens behov.

Det ville vi gerne undgå, så derfor er vi startet med en nem og billig løsning.

 

 

 

Vores entre indeholder nøjagtig fire ting!

En skoreol

En kurv til huer, halstørklæder og cykelhjelme

Koziol Kupler til vanter

Knager

 

 

Skoreolen har vi taget med fra lejligheden, hvor den stod inde i skabet. Der er langt fra plads til alle vores sko, men den fungerer fint, som en midlertidig løsning.

Knagerne er fra FermLiving og købt helt nye på et loppemarked.
Vi har hængt knagerne lidt sporadisk. Den eneste overvejelse har været, at mine lange jakker skal kunne hænge uden at ramme skoene, og E skal have en knage, som hun kan nå, så hun selv kan hænge sin jakke op.

 

 

 

Vi har købt to at de populære Koziol kupler med egetræs bagplade, til opbevaring af vanter.
Det er det mest geniale køb i hele boligen og har sparet mig for hver morgen at skulle overbevise E om, at hun har en million vanter, men at det kræver, hun løfter mere end én ting fra kassen for at lede efter dem.

Nu er alle hendes vanter samlet et sted, og det er så nemt for hende lige at gå til.

 

Jeg er lidt i tvivl om vi skal blive ved med at have garderobe løsning på den måde, eller om det hele skal ind og hænge i et skab. Eller en mellemting, med de mest brugte ting i garderoben og resten i skabet. I hvert fald mangler vi mere plads til sko og jakker, så det skal vi finde ud af på et tidspunkt, Jeg kunne godt tænke mig at tingene var løftet fra jorden, så det er nemt at komme til med støvsugeren, for der bliver så hurtigt beskidt i entreen.

Lige nu har vi en hvalp, der gerne vil bide i alt og stjæle sko, så det giver slet ikke mening at investere i fine ting, før han er forbi den fase. Men så får jeg også lidt øvelse i at tolerere rod – det er vidst meget sundt 🙂

 

 

 

Tak fordi du læser med!

Kh Alexandra