Velkommen i vores soveværelse

Velkommen i vores soveværelse

I samarbejde med Doenvang.com

 

 

Sidst var I med på tour rundt i E’s værelse, som ligger på 2. sal.
Nu skal vi ned på 1.sal til huset næste rum – vores soveværelse.

 

 

Ved indretningen af soveværelset har jeg én regel: Det skal være enkelt!

Der skal kun være de nødvendige møbler. Farverne skal være rolige og behagelige.
– Og så skal det være nemt at gøre rent. Jeg vil derfor ikke have nogle løse ledninger, fra lamper eller opladere, under sengen og ej heller bøger, som er en kæmpe støv samler, eller andet rodet nips.

Vi er ikke helt færdige med indretningen, så lige nu rummer vores soveværelse kun vores seng og vores skab, to billeder og et tæppe. Det er måske lige minimalistisk nok.

Vi mangler stadig belysning og mørklægningsgardiner. Muligvis også noget mere indretning på væggene.

 

 

 

I den ene ende står vores seng.

Vores seng er en 200x200cm dobbeltseng fra Auping i en dyb, mørkeblå farve.
Den er virkelig lækker, og jeg fortryder på intet tidspunkt at have kastet så mange penge efter en seng. Det har været en prioritet, da vi flyttede.

Sengestellet er med både gavl og natborde, som begge er monteret på stellet. Samlet set så giver det et rigtig simpelt og lækkert look, uden møbler, der står og fylder på gulvet.
I vores lejlighed havde vi en kontinentalseng, men nu hvor jeg har prøvet en seng med sengeramme, så køber jeg aldrig en kontinentalseng igen. Sengen fra Auping burde holde hele livet, så det bliver heller ikke aktuelt kan man sige. Madrassen skal dog skiftes på et tidspunkt. Den madras, vi har købt, bør holde i 15 år. Med andre ord, så er jeg 42 år, før vi skal skifte madras igen – det burde vi lige kunne overkomme!

Både vores puder, dyner, sengetøj og lagener er også fra Auping.
Puderne er lidt anderledes end normale hovedpuder, og det krævede lidt tilvænning. Vi tog dem i brug allerede inden vi flyttede, og der var jeg ikke helt begejstret, må jeg indrømme. Men sammen med madrassen fra Auping fungerer det faktisk rigtig godt. Vores dyner er sådan noge kombinerede sommer og vinterdyner, som kan samles eller deles, afhængigt af hvor meget dyne, man ønsker. Vi har skilt dem begge ad. Så vi sover med 3 dyner nede hos os (fordi jeg skal bruge en dyne til at kramme, selvfølgelig!) og så har E fået den fjerde dyne op hos sig.

 

Vi drømmer lidt om et sengetæppe fra HAY, fordi det var så lækkert kvalitet. Men vi ved ikke hvilke farver vi gerne vil indrette med. Derfor er vi indtil videre gået med en løsning, der kan tåle at blive skiftet ud.
Vores nuværende sengetæppet fandt vi meget billigt i Ikea. Det gamle passer ikke til størrelsen på sengen, så det har E fået, sammen med gavlpuderne. Det passer så fint til hendes seng.

 

 

Vi synes begge to, at der skal mere på væggene i hjemmet, og billeder og billedvægge er vi begge ret vilde med. Det er så simpelt, men ændrer virkelig på hele rummets udtryk.

Vores billeder i soveværelset er fra Doenvang.com.
Vi har to plakater i rammer, som begge måler 57x70cm.

Jeg har fundet dem under den kategori, der hedder “Botanic“. Der er mange virkelig flotte botaniske billeder – også uden typografier, hvis man ikke er til det, så det var rigtig svært at vælge.
Men jeg vidste at jeg gerne ville have noget med en betydning. Jeg kan godt lidt billeder, jeg bliver inspireret af at kigge på.

Så jeg fandt de her to billeder med en plante på hver, og et lille citat med skrå skrift. Den ene med citatet “good deeds” og det andet, med citatet “Speak to people kindly

Du kan finde de to plakater hér og hér.

 

Pssst.. Brug koden: BONUS15
Og opnår 15% på plakater

(Inkluderer ikke folieprint (guld og sølv) samt rammer)

 

 

Rammerne er nogle rigtig fine trærammer i mørk valnød. Jeg havde faktisk først forestillet mig, at jeg ville havde rammerne i det lyse egetræ. Men den mørke farve er dejlig rolig og dæmpet for øjnene, og det passer rigtig godt til stemningen, vi ønskede i soveværelset.

Jeg går lidt med tanken om, at væggen bag ved billederne skal tapetseres, så billederne rigtig kommer til sin ret, og så rummet ikke er så hvidt. Og så kunne jeg godt tænke mig to sengelamper, der kunne hænge på hver sin side af sengen. Men jeg har ikke fundet de helt rigtige lamper endnu.
Vi vil ikke forhaste os ud i noget, så indtil da har vi fundet nogle midlertidlige løsninger – det gælder faktisk for hele boligen.

 

 

Noget af det, der er helt på sin plads, er vores skab.

For at få mest muligt opbevaring, var vi på udkig efter et skab, der kunne udfylde hele endevæggen.
Ikea Pax-serien klarer faktisk den opgave ret godt.

Skabet vi har er 3m langt og 2,36m højt. Vi har valgt enkelte døre i stedet for skydedøre, så vi begge kan komme til vores tøj samtidig.

Vi fandt de flotteste kork-låger, som vi slet ikke vidste de havde, og var begge helt solgt, da vi så dem. De giver bare det lækreste udtryk i rummet. Jeg var ellers overbevist om, at jeg gerne ville have spejl på skabslågen, men de her låger gør det så godt. I stedet har vi så hængt et spejl op i gangen lige ud for soveværelset.

 

 

Vi har virkelig prioriteret opbevaring i skabet højt.
Vi skal både have plads til vores jakker, sko, tasker og andre ting, som vi før havde plads til i entreen i lejligheden. Derfor har vi indrettet skabet med både skohylder og ruminddeling i skufferne.

Udtræksbakken, hvor jeg opbevarer mine smykker, er min favorit. Det var noget jeg virkelig ønskede mig, så jeg kunne passe på dem og så de ikke lå roede i en æske. Så den er jeg virkelig glad for!

 

 

Vi mangler som sagt noget belysning. Vi ved ikke helt hvilken form for belysning, vi kunne tænke os. Jeg kan godt lide ideen om sengelamper, men vi det havde vi ikke i den gamle lejlighed, så jeg ved ikke om vi får brug for det. I den gamle lejlighed havde vi en lampe i loftet men en fjernbetjent pære, som kunne dæmpes og indstilles på mange forskellige måder. Det fungerede egentlig ret godt. Men vi er stadig i tænke boks, indtil vi falder over det helt rigtige.
Og så mangler vi nogle gardiner, der kan mørklægge. Det bliver først et problem, når sommeren kommer, og mon ikke, vi har fundet nogle, som vi kan lide inden da?

 

 

 

Tak fordi du læser med!

Kærlig Hilsen
Alexandra