Vi øver skrivning

Vi øver skrivning

Jeg har tidligere skrevet to blogindlæg om hvorfor og hvordan Elouiza og jeg laver lektiecafe.
Hvis du ikke har læst dem, så kan du finde dem her:
Lektiecafe del 1 – Hvorfor laver vi lektiecafe?
Lektiecafe del 2 – Sådan gør vi!

. . .

Elouiza og jeg havde en snak i bilen på vej hjem fra skole forleden, hvor vi talte om, hvad hun synes, der var sjovt i skolen og hvad, der var mindre sjovt..
For hende – og det tror jeg gælder for mange børn – så hænger det sammen med, hvad hun er god til og hvad, hun synes er svært.
Hun var ikke særlig glad for matematik i starten. Efter vores indsats med matematikopgaver i vores lektiecafe, er hun blevet glad for det, fordi hun føler, hun er blevet bedre og nu oplever få flere succesoplevelser i skolen.

I sidste uge tog de hul på emnet om klokken – og det har vi allerede øvet herhjemme. Så det var en meget glad pige vi sendte afsted i skole, udstyret med nyt armbåndsur og gå på mod.

Vores snak i bilen kredsede meget om dansk…
Elouiza fortæller, at hun synes, det er svært at skrive, fordi hun ikke føler, at hun kan stave til nok ord, og hun føler ikke, at hun kan finde på sætninger at skrive. Så det var hendes ønske, at vi nu begyndte på skrivning i lektiecafeen.

 

 

 

 

Udfordringen…
Nu er jeg så tæt på hende og følger hendes udvikling på tætteste hold herhjemme, og jeg ved, at det i virkeligheden handler om, at hun ikke har lyst til at kaste sig ud i at børnestave, fordi hun ikke kan lide, når tingene er forkerte, eller hvis hun laver fejl. Det er noget, som er svært for hende.
– Et eksempel er, at hun kan lydstave sig frem til nogle rigtig svære ord, når det er “for sjov”, men så snart det gælder – som når det skal skrives på papir, er en opgave i skolen eller lignende, så går hun helt i baglås og søger bekræftelse for hvert bogstav, hun skriver.

Grunden til, at hun ikke ved hvad hun skal skrive, er ikke fordi hun ikke har fantasi til at digte. Men fordi, hun tænker for langt fremad og begynder at fokusere på alle de ord, hun skal kunne stave til for at skrive det, hun har digtet.

 

Dansklærens anbefaling…
Jeg skrev til hendes dansklærer på forældreintra. Jeg forklarede situationen og spurgte, om hun havde et godt råd.

Vi blev anbefalet at købe hende en dagbog med lås (sådan en fik hun tilfældigvis i kalendergave – find den billigt i Flying Tiger) og lade hende skrive en side i den, når vi laver lektiecafe. Hun bestemmer selv, hvad hun skriver og om der er nogen, som må læse det. Hvis hun har lyst kan hun læse det højt for os.

 

Forældre førstehjælp…
Jeg elsker det råd, vi fik fra Elouizas dansklærer. Jeg synes det er en super god ide.
Men jeg kender også Elouiza godt nok til at vide, at alle planeter skal være på den rette plads før, at det bliver en succes for hende.
Ligesom med alle andre udfordringer, vi har taget op, så handler det om at starte i det små og få hende til at tro på, at hun kan. Når først hun selv tror på det, så kommer resten nemt.

Så jeg har lavet en førstehjælps-plan, til dage hvor dagbogen er for stor en udfordring:

 

Niveau 1: Skriveark med de 120 ord

Niveau 2: Skriveskabeloner, med emner

Niveau 3: Tomt skriveark, hvor linjerne er “huse”
(Download her)

Niveau 4: Dagbogen

 

. . .

 

Jeg samler alle kopierne i hendes lektiecafemappe sammen med følgende hjælpe ark:

Ordliste med billeder

Tjekliste til tekst
(har du husket stort bogstav, punktum osv)

Inspirationsark med emner hun kan skrive om

Ark med Handlingsbroen og et eksempel hvor den er udfyldt

 

 

Skrivearket med huse har jeg selv lavet, så det kan i downloade her (skriveark). 
Arket med handlingsbroen har jeg lavet med billeder fra google, som jeg har klippet ind i word. Jeg kan ikke dele det, da billederne ikke er mine, men i kan nemt selv lave det.
De andre ark kan i finde på nettet. Jeg vil anbefale denne blog til materialer: Ideer til indskoligen

 

 

God fornøjelse!

Kh E & A

 

 


#Legoglektie
#Verdensbedstebonus
#EogApåeventyr